Nyhedsanalyse
Absolut elbæksk manifest
Som optakt til weekendens landsmøde i Alternativet har partistifter Uffe Elbæk skrevet et manifest, der udkommer i dag: Selvbevidst kalder han skriftet for en opfølger til Oprør fra Midten, som bl.a. filosoffen Villy Sørensen skrev i 1978. Og det er faktisk ikke helt forkert: Tankerne i Det Næste Danmark er lige så utopisk-pragmatisk og tværpolitisk-yderligtgående som dengang.
Afskaf ejendomsretten til jord. Fri fra jobbet hvert 10. år med et ‘nysgerrighedsår’ til efteruddannelse. Opsplitning af finans- og banksektoren. Men også nul skat for iværksættervirksomheder. Efter en periode med vigende meningsmålinger slår Alternativet tilbage med en stribe konkrete forslag, der på én og samme tid får partiet til at virke lidt mere parti-agtigt og igen skiller Uffe Elbæks konstruktive kaosprojekt markant ud fra de gamle partier.
Det er noget befriende ved politikere, der ægger til modsigelse. Som ikke nøjes med at bralre løs med trivialiteter, som ingen for alvor kan være uenige med, eller blot parkerer debatten passivt og hensygnende i teknokratiet. Og der er noget endnu mere forløsende ved politikere, der tør tage favntag med påtrængende udfordringer i tiden og tilmed risikerer hån, spot og latterliggørelse ved at foreslå nye løsninger, som ligger uden for den gængse horisont.
Derfor er det i selv et opsigtsvækkende projekt, som stifteren af Alternativet, Uffe Elbæk, lancerede her til formiddag: Det Næste Danmark er en ny manifest-agtig pamflet med ”en ny fortælling om frihed og fællesskab” og ”38 idéer til et fremtidssikret Danmark”. Han ved godt, at andre opfatter alternativisterne som en flok naive storbytosser. Og så er der jo ingen grund til at lægge fingrene imellem: Uffe Elbæk skærer i dag skarpere kanter og træder i karakter med en lang række forslag, der nok skal provokere både til højre og venstre.
Oprør fra midten – revisited
Attituden er absolut elbæksk. Med en blanding af underspillet selvbevidsthed og overspillet ydmyghed tegner han konturerne op til et omvæltende samfundsprojekt, der skal ses i lige linje tilbage fra danmarkshistoriens mest markant debatbog, Oprør fra midten, skrevet af naturvidenskabsmanden Niels I. Meyer, den radikale eksminister Kresten Helveg Petersen og filosoffen Villy Sørensen, og som blev trykt i 122.000 eksemplarer, da den udkom i 1978:
”Allerede i slutningen af 1970’erne så forfatterne bag debatbogen Oprør fra midten nogle af de samme bekymrende tendenser. På en måde er dette et forsøg på at tage stafetten videre derfra og starte et nyt oprør.
Et konstruktivt oprør, der er bygget op omkring et tænksomt men radikalt opgør med den system- og kassetænkning, som er ved at underminere vores fællesskab, vores individuelle skaberkraft og vores miljø, klima og natur.”
Den nye titel, Det Næste Danmark, er også titlen på et reklamefremstød fra erhvervsavisen Børsen. Men Uffe Elbæk fortsætter ufortrødent med schwung og patos og forsøger at forklare, hvordan han ser sig selv trække tråde tilbage til bogen, der gjorde begrebet “humant ligevægtssamfund” til husmandskost i Danmark, og ligesom Alternativet placerede sig uden for det klassiske politiske spektrum:
”Et opgør med et menneskesyn, der ser mennesket som nyttemaksimerende væsener. Et opgør med et samfund, der holder stadig større grupper uden for fællesskabet og truer vores demokratiske fundament. Et opgør med en stat, der er druknet i styring og administration i stedet for at være en garant for velfærd, nærhed og social sikkerhed. Et opgør med en levevis, som har så store konsekvenser, at den ødelægger mulighederne for, at generationerne efter os kan leve lige så gode liv, som vi har levet. Det er det, der er mit oprør.”
Oprør? Ja, Uffe Elbæk er måske ikke ligefrem færdig med at være nobel, lyttende og inkluderende, men man fornemmer, at Alternativet er på vej ind i en ny fase, hvor partiet er mere bevidst om, at alle ikke kan blive enige i et samfund – og nogle vil blive vrede, hvis de ”38 idéer til et fremtidssikret Danmark” føres ud i livet. Andre vil tabe eller i hvert fald miste værdier. Politik er nemlig kun sjældent en plussumsspil, hvor alle nyder gavn af omfordeling og ganske drastiske omkalfatringer af samfundsøkonomien. På kort sigt er politik altid en fastlåst interessekamp.
Alternativet version 2.0
Det faste lag af hvalpefedt er slidt af Alternativet. Den altomfavnende dialog, som prægede partiet i den første fase, er erstattet med en hårdere og mere rebelsk positur, der også sætter en deadline på, hvor lang tid der kan og bør gå, før nedbrydningen af klodens naturgrundlag stoppes. Det fandenivoldske dagdrømmeri er dog stadig intakt: ”Den politiske fantasi har trange kår i disse år. Det kræver så utrolig meget at forestille sig samfundet på en anden måde, end det er i dag,” skriver Uffe Elbæk og sætter trumf på efter at have præsenteret manifestets 10 fokusområder og de foreslåede 38 løsningsmuligheder:
”Nogle vil måske sige, at idéerne er urealistiske eller måske ligefrem en utopi. Men jeg vil insistere på, at de ikke er mere urealistiske eller utopiske end indførelsen af demokrati, afskaffelsen af slaveriet, kolonitidens ophør eller gratis skolegang til alle. Det vil snarere være utopisk at tro, at vi kan fortsætte som hidtil. At tro, at vi kan fortsætte med at udpine jorden, løbe hurtigere og hurtigere rundt i hamsterhjulet og forsømme vores demokrati, uden at det får brutale konsekvenser. Som jeg ser det, går vi en langt mere usikker fremtid i møde, hvis ikke vi tør tænke og handle radikalt.”