Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - Fredag - Nobel
Der bliver ikke uddelt nogen Nobelpris i litteratur i år, fastslog Det Svenske Akademi fredag. Akademiet har været ramt af en #MeToo-skandale, hvor 18 kvinder har beskyldt det prominente akademimedlem Jean-Claude Arnault for seksuelle overgreb. Flere af akademiets medlemmer har som følge af skandalerne forladt deres poster i akademiet, selv om man ellers er valgt for livet. I en pressemeddelelse fortæller akademiet, at prisfesten er aflyst, eftersom ”vi finder det nødvendigt at bruge tid på at genoprette den offentlige tiltro til akademiet, før vi udpeger den næste modtager”. Der vil i stedet blive uddelt priser for både 2018 og 2019 næste år.
…