Nyhedsanalysen

Det her er USA. 10 nedslag i Childish Gambinos ekstraordinære video

I weekenden sendte multikunstneren Childish Gambino aka Donald Glover en ny single på gaden med en bemærkelsesværdig video. Vi bryder den ned og kigger på de billeder, der præsenteres, og hvad han mon vil sige.

Populærkulturens største fænomener kommer i disse år fra den afroamerikanske kultur. På alle flader og på alle medier domineres billedet af kunstnere som Kendrick Lamar, der for nyligt vandt Pulitzerprisen, Beyoncé, der lagde Coachella ned i sidste weekend, Jay Z, Kanye West, Frank Ocean, Cardi B og med film som Get Out og Black Panther. I weekenden kom så endnu en markant, sort kunstner med noget nyt, der lagde internettet ned.

Donald Glover kan det hele for tiden. Han har en bærende rolle i den kommende ‘Star Wars’-spinoff Solo, han står bag en af tidens største tv-serier med Atlanta, og forleden var han vært i ‘Saturday Night Live’. Nu har han så under kunstnernavnet Childish Gambino sluppet en både opsigtsvækkende og foruroligende video til sin nye single, ‘This Is America’. Den er skudt i en flydende bevægelse i et super koreograferet forløb med smukke danseformationer, brutal vold, henrettelser, gospelkor og våben til et tekstunivers, der handler om forbrug, race, våbenpolitik og eskapisme. Se den her, og lad os lige tage dig igennem 10 nedslag.

Kaki

I åbningsbilledet ses Donald Glover alene i billede i bar overkrop og lange kakibukser. Her er ingen mærker. Ikke meget bling, bortset fra en halsklæde. Han står stille, mens et gospelkor synger glædestrålende. Rummet er farveløst, han er farveløs. Det er råt.

Ansigterne

Glover begyder at bevæge sig rytmisk til den glade musik, hvor koret eskapistisk begynder at synge:

We just wanna party
Party just for you
We just want the money
Money just for you

Men Glovers bevægelse virker nærmest som kramper, og hans ansigt trækker sig sammen i sære udtryk. Han virker næsten modvillig.

Den første henrettelse

Både det glade beat og Glovers bevægelser afbrydes brutalt, da han henretter en hætteklædt, sort mand, mens beat og tekster ændrer sig til et manende ”This is America / Don’t catch you slippin’ up / Don’t catch you slippin’ up.”

Mens han poserer som den ikoniske Jim Crow, der var en hvid mand, der optrådte blackface og som senere lagde navn til en række raceadskillelseslove.

Pistolen

Straks efter henrettelsen står en person klar til at tage pistolen i et fint rødt klæde, der indikerer en ærbødighed overfor mordvåbnet, der så langt overgår den behandling, liget får. Han bliver trukket væk.

Festdans og synkrone bevægelser i 50’er-tøj

Her efter starter dansescenerne. I farveløst 50’er-tøj danses der glædestrålende og velkoreograferet, mens der i baggrunden anes optøjer og gadevold. Der kommer lige frem en mand ridende på en hvid hest foran en politibil, som en henvisning til Det Gamle Testamentes armageddon. Det ignoreres. På tekstsiden handler det om bandekrig og ghetto.

Yeah, yeah, I’mma go into this (ugh)
Yeah, yeah, this is guerilla (woo)
Yeah, yeah, I’mma go get the bag
Yeah, yeah, or I’ma get the pad

Gospelkor om penge

Igen skifter beatet, og vi befinder os pludselig i et tomt rum med et gospelkor, der glædestrålende tilbeder penge – ikke en gud.

Grandma told me
Get your money, black man (get your money)
Get your money, black man (get your money)

Glover kommer ind. Ser koret, smiler og synger og danser med.

Henrettelsen af koret med automatvåben

Indtil han bliver overrakt et automatvåben og mejer hele koret ned i én bevægelse.

Tænder en joint og går i stå

Efter en dansesekvens går han igen i stå sammen med beatet. Nu på taget af en gammel, tom bil, hvor alarmen kører. Han tænder en joint, og beatet kommer tilbage, så han begynder at danse alene på bilens tag. Festen fortsætter.

Flygter fra den hvide pøbel

I den sidste sekvens ser vi for første gang i videoen hvide mennsker. De jagter tilsyneladende Glover, der flygter fra pøblen. Måske som en kommentar til den kommercielle succes, vi omtalte i indledning, som det sorte amerika har fået. Det understøttes i hvert fald på tekstsiden.

You just a black man in this world
You just a barcode, ayy
You just a black man in this world
Drivin’ expensive foreigns, ayy
You just a big dawg, yeah
I kenneled him in the backyard
No probably ain’t life to a dog
For a big dog

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12