Til Berlingske Magtanalyse 2014: Erhvers- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
De er et umage par. Ingen havde set dem som brødre i ånden, slet ikke da Robert Nesta ‘Bob’ Marley i 1977 udgav det ikoniske reggae-album Exodus, og lille Henrik kun var 11 år gammel. Siden da udviklede de sig også i hver sin retning: Med den obligatoriske spliff-joint i hånden lod Bob Marley rytmerne flyde hårdere, teksterne blev mere dystre, og håret voksede vildere med de lange dreadlocks, inden han døde i 1981.
Imens var der ikke meget rastafari-romantik at finde på den københavnske vestegn: Året efter, i 1982, meldte Henrik Sass Larsen sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og begyndte en stejl klatring fra de oprindeligt kaotiske opvækstforhold i først Taastrupgård – som stadig er på listen over hårde ghettoområder – videre til en plejefamilie i Greve, indtil han i 1992 blev anerkendt og valgt som formand for de unge socialdemokrater.
Indtil nu har det været meget svært at lave en kobling mellem sossernes hårde hund, den 51-årige Sass Larsen, og den kultiske reggaestjerne fra Jamaica. Men netop i dag åbner socialdemokraternes gruppeformand for nogle af de mange kontroversielle tanker, som han snart vil præsentere den undrende offentlighed for i samlet form i sin nye bog med den imposante titel Exodus – vejen frem for centrum-venstre – og et af hans højst overraskende slagnumre er at legalisere cannabis:
”Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nytteløst,” siger Henrik Sass Larsen i et interview med Information: ”Man er et totalt feriehoved, hvis man ikke ved, hvor man kan købe hash, og den lidt opsøgende teenager ved, hvor man kan købe kokain og ecstasy. Det er ikke et spørgsmål, om vi vil have det. Spørgsmålet er, om vi vil forsøge at kontrollere det.”
Kanonslag i debatten
Henrik Sass Larsen bryder med den officielle socialdemokratiske linje i den ophedede debat om legalisering af cannabis. Både formand Mette Frederiksen og justitsordfører Trine Bramsen har i utvetydige vendinger afvist enhver mulighed for, at det gamle arbejderparti vil stemme for en afkriminalisering af rusmidlet, som 41,5 pct. af unge i aldersgruppen 16-24 år har prøvet, ifølge Danmarks Statistik. Og som rockergrupper tjener allermest på at sælge i et stadig mere forrået miljø af organiseret kriminalitet.
Som en mand, der på egen krop ved, hvordan den giftige cocktail af ghetto-bander og illegale stoffer kan ødelægge livsmulighederne for rodløse unge, nærer Henrik Sass Larsen tydeligvis ingen illusioner om, at en legalisering i sig selv være problemfri. Men som en vej ud af den nuværende sump – som en bibelsk udvandring fra slavetilværelsen – agiterer Henrik Sass for en praktisk løsning, der har vist sig at fungere i andre lande og ikke mindst mange amerikanske delstater:
”Jeg opfordrer jo ikke nogen til at ryge hash. Tværtimod. Jeg prøver bare at være pragmatisk. Og jeg er ikke sikker på, at flere vil ryge, fordi det bliver lovligt. For dem, det så går galt for, vil vi have penge til at stille rigelig hjælp og vejledning til rådighed. Som det er nu, er der jo tre måneders ventetid til en psykolog i København,” siger Henrik Sass Larsen, og understreger, at det – foreløbigt – kun er hans private holdninger, ikke partiets politik.
Flere bomber på vej
Tilbage i 1977 var Bob Marley mere pothead-poetisk, da han i hitnummeret Exodus sang: ”Open your eyes and look within/ Are you satisfied with the life you’re living?/ We know where we’re going/ We know where we’re from / We’re leaving Babylon, y’all!”
Sin nye debatbog Exodus udgiver Henrik Sass Larsen selv. Og selv om han i sin tid er uddannet på RUC, er der ingen grund til at tro, at han nu er ved at blive hippie, gør-det-selv og flowerpower-agtig. Tværtimod.
Ligesom et gennemgående tema hos Bob Marley var selvrespekt og stolthed, er Henrik Sass Larsen også optændt af en jernhård, social indignation – fra bunden og op. Han giver absolut intet for den bedrevidende overklasse, den kreative klasse, som mener at vide, hvad der er bedst for folk på kanten. Og netop derfor har han en fandenivoldsk attitude, som kun få andre sosser kan mønstre.
Trodsigheden gør, at han er vant til at møde modstand. Henrik Sass Larsen forventer heller ikke meget af andre og ved også på forhånd, at dagens udmelding vil skabe ballade i partiet. Mens andre dissidenter bliver banket på plads af, ja, af netop ham selv – som det senest er sket med f.eks. Mette Gjerskov og Yildiz Akdogan – skal de andre socialdemokrater stramme sig meget an, hvis de skal kunne sætte Henrik Sass Larsen på plads.
Han har flere kontroversielle meldinger på vej, og alle de, der er begejstrede for dagens melding om legalisering af cannabis, skal ikke glæde sig for tidligt: Den nye Exodus fører bestemt ikke kun frem til fred og frugtboder. Ét af kapitlerne hedder f.eks. ”Israel som forbillede”. Sass er en af de sidste krigere i dansk politik. /Lars Trier Mogensen