Optimismens triumf

Fremtidshåbet slår tilbage. Pludselig er de sure, vrede, gamle mænd på retræte. Endelig: De unge og kvinderne stemte i går klart ja til at afskaffe forbuddet med abort i Irland. Det ligner en jordskredssejr. Tilhængerne af frit valg har meldt irerne fuldtonet ind i vores oplyste, moderne verden – og har samtidig efterladt de mest reaktionære og kropsforskrækkede mørkemænd i deres hule. Ifølge de exitpolls, der kom sent ud på natten, har op mod 68 pct. af vælgerne stemt ja til at tillade abort.

Efter i en lang årrække at have ladet sig regere af katolske præsters tvivlsomme moralisme har et markant flertal i den irske befolkning nu taget endnu et skridt væk fra konservativ kropskontrol i retning af seksuel frigørelse.

Irerne viser, at folkeafstemninger ikke altid fører til tilbageslag: I 2015 blev Irland det første land i verden, som tillod ægteskaber mellem to af samme køn ved en folkeafstemning. Dengang stemte 62,1 pct. ja til ligestilling af homoseksuelle, og nu ser kvinderne altså ud til også at vinde ret til egen krop.

Irerne genbekræfter styrken ved demokratiet og det åbne samfund: Sociale fremskridt er mulige, når et nyt flertal sætter hårdt igennem over for gamle dogmer. Hvis du ikke allerede har gjort det, så læs Amalie Schroll Munks Føljeton-reportage fra valgkampen i Irland. Mere følger fra fronten på mandag.

Frihedskampen er køn

Valgresultatet i Irland, der tidligst foreligger officielt op ad lørdagen, dækker over dybe modsætninger mellem forskellige befolkningsgrupper: De første vælgeropgørelser viser således en skarp kontrast mellem på den ene side yngre kvinder i de største byer, der stemmer ja til såvel abort som europæiske samarbejde, og på den anden side ældre mænd ude på landet, der både vil lade præsterne råde og trække sig ud af EU.

Stort set alle vestlige samfund kløves i disse år af netop køn, alder og bopæl, og den skelsættende britiske Brexit-afstemning i 2016 fulgte nøjagtig de samme skillelinjer. Den afgørende forskel i Irland i går var dog, at de unge, storbykvinderne og særligt de unge kvinder rent faktisk gik ned og stemte – i modsætning til Brexit-afstemningen, hvor de unge blev hjemme på sofaen og overlod beslutningen til livstrætte og frustrerede mænd i hensygnende udkantskommuner.

Hidtil har de ældre vælgere fået lov til at trumfe de unge, fordi de unge har opgivet på forhånd. Men irernes ja i går giver grobund for optimisme, ikke kun for de irske kvinder, der nu på legal vis kan få afbrudt en uønsket graviditet, men også for alle andre, som kæmper for at udvide og styrke frihedsrettigheder over hele kloden.

Farvel til frygten

Efter Brexit-afstemningen har stemningen været, at folkeafstemninger kun kan føre til konservative tilbageslag. At folkedybet er dybt reaktionært, og at folk, som selv vil bestemme over deres krop, seksualitet og identitet, ikke skal forvente hjælp fra flertallet. Men heldigvis er frygten overdreven.

Den nyere konventionelle visdom tilsiger ellers, at stort set alle politiske ønsker kan stoppes ved folkeafstemninger. Nej-siden vinder til sidst, lyder logikken, som bygger på en stribe nej-resultater fra de senere år i Europa: 61,3 pct. af grækerne stemte nej ved en folkeafstemning i 2015, her i Danmark stemte 53,1 pct. nej til afskaffelsen af retsforbeholdet i december 2015, i Holland stemte 61,0 pct. nej til en handelsaftale i 2016, hvor 51,9 pct. af briterne jo altså stemte ‘leave’ og 98,4 pct. af ungarerne stemte nej ved en i øvrigt ugyldig EU-folkeafstemning.

Som udgangspunkt var det en stor ulempe, at tilhængerne af kropslig selvbestemmelse skulle agitere for et ja i Irland. I hvert fald ifølge den nye valglogik, der giver de mest fremtidsangste, de bagstræberiske og alle brokkerøvene en form for vetoret. Men logikken holder ikke længere. Af en simpel årsag: De unge, storbykvinderne og særligt de unge kvinder udnyttede deres stemme, og viste dermed, at folkedybet ikke er så jordslået og forkrampet, som alt for mange har frygtet alt for længe.

Befolkningerne i lande, som endnu ikke har opnået frie og lige borgerrettigheder – og befolkningerne i de lande, hvor frihedsrettighederne desværre rulles tilbage i disse år – kan i dag kigge mod Irland, fyldes med begejstring og fortrøstning, og atter begynde at tænke: Ja, vi kan! /Lars Trier Mogensen