Løkketræf: Højkonjunktur er politisk gamechanger

Alle økonomiske kurver bevæger sig i den rigtige retning lige nu: De nyeste nøgletal viser, at Danmark er midt i en højkonjunktur, hvor beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, velstanden vokser og virksomhederne øger produktionen. Ud fra en klassisk standard er det glade dage også for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Den økonomiske udvikling er hans bedste chance for at blive genvalgt.

Selv om opsvinget primært skyldes fremgang i bl.a. Tyskland, skaber det altid en bedre stemning i dansk politik, når konjunkturerne forbedres. Pludselig begynder tilfældigheder og tvivlsomme beslutninger at fremstå velovervejede og kloge. Pludselig tilgives personlige fejl og uindfriede forventninger.

Efter en lang periode med nedtur – der for alvor kunne mærkes, da Lars Løkker tog over som statsminister for første gang i 2009 – er det opsigtsvækkende, at dansk samfundsøkonomi nu er tilbage på et højere niveau end før finanskrisen. Opsigtsvækkende fordi fremgangen i beskæftigelsen erfaringsmæssigt forplanter sig direkte i en bredere hverdagsoptimisme: Folk føler sig tryggere i jobbet og frygter mindre for husholdningsbudgetterne. Folk hører om venner og bekendte, der efter en periode med arbejdsløshed får et reelt job.

Økonomisk fremgang kan og skal ikke undervurderes som politisk faktor: ”It’s the Economy, stupid,” lød ét af Bill Clintons kampagnefif i 1990’erne. Og historien viser, at regeringer generelt bliver genvalgt i opgangstider og vraget i nedgangstider. De underliggende dynamikker begynder derfor at tale for, at Lars Løkke Rasmussen vil kunne fortsætte som statsminister.

I dagens rapport fra de økonomiske vismænd hedder det: ”Otte års lavkonjunktur er slut. Beskæftigelsen er steget med næsten 180.000 personer siden 2013, og der er udsigt til yderligere stigning på i alt ca. 70.000 personer i 2018 og 2019. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 2 pct. i både 2018 og 2019”.

I gårsdagens ‘Økonomiske redegørelse‘ forsøgte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ligefrem gøre regeringsskiftet i 2015 til vendepunktet: ”Danskernes velstand er vokset med 9.200 kr. pr. indbygger siden folketingsvalget i 2015. Beskæftigelsen stiger over hele landet. Flere har skiftet offentlig forsørgelse ud med et aktivt liv på arbejdsmarkedet,” skriver Ammitzbøll-Bille – som holdt en kort pause fra sin barselsorlov – og fortsatte:

”Siden starten af 2013 er beskæftigelsen vokset med 180.000 personer, og i marts i år satte antallet af lønmodtagere endnu engang rekord. Tempoet i jobskabelsen har været særligt stor siden 2015, hvor der årligt er kommet mere end 40.000 nye job. Fremgangen har været størst i hovedstadsområdet og i Østjylland, men alle landsdele har oplevet solid jobvækst i de seneste år”.

Regeringen fremhæver selv de mange reformer, der er blevet gennemført i de senere år, som en af hovedårsagerne til fremgangen: efterlønsreform, dagpengereform, førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform. Argumentet er, at beskæftigelsen nu kan stige, fordi flere borgere er blevet tvunget til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Og selv om det gør ondt på venstrefløjen at erkende, så er sammenhængen reel: Forringelserne af de offentlige overførsler har presset flere ud i aktiv jobsøgning, og det begynder nu at give gevinst.

Men reformfeberen fortsætter næppe. Venstre og regeringen har været nødt til at skrinlægge alle deres planer om f.eks. senere pensionsalder – og nu senest også en reform af SU’en. I dag erkender Liberal Alliance, at det ikke længere er politisk muligt at forringe de studerendes økonomi før det kommende valg.

De tiltag, som skulle have øget arbejdsudbuddet yderligere – altså flere ældre, som skulle blive på arbejdsmarkedet, og flere unge, som skulle tidligere ud – kan VLAK-regeringen ganske enkelt ikke få flertal for i Folketinget, da Dansk Folkeparti blokerer. Dermed vil presset i stedet vokse på at åbne det danske arbejdsmarked for en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Erhvervslivets organisationer skriger således på lempelser i adgangen for specialister og efterhånden også faglærte fra både resten af Europa og lande udenfor.

Uden en ny økonomisk plan, som kan finde flertal i Folketinget, og presset fra højrefløjen, som næppe vil begejstres for lempelser i udlændingereglerne, kan der opstå problemer for Lars Løkke & co., og kombineret med de gamle skavanker, er et genvalg selvsagt ikke noget, der kan tages for givet, før stemmerne er talt. Meningsmålingerne begynder også så småt at bevæge sig i retning af blå blok: I den seneste måling fra Voxmeter har de borgerlige partier for første gang i lang tid et knebent flertal på 50,2 pct.

I takt med at opgangen i dansk samfundsøkonomi begynder at kunne mærkes endnu stærkere i hverdagen, vil Lars Løkke pludselig kunne fremstå som en mere og mere snusfornuftig figur. Det bliver spændende at se, hvad oppositionens modtræk bliver. Indtil videre har Socialdemokratiet undladt at præsentere større økonomiske udspil. Hvis tavsheden fra Mette Frederiksen fortsætter, vil Lars Løkke ende med at stå alene med æren for opturen.