Nyhedsanalysen
Sidste ord 2905
Bølgerne går højt på Politikens debatsider. Hvad skal vi gøre ved alle dem, der smider cigaretskod på gaden? Børnene kan jo komme til at spise dem. For ikke tale om fuglene! Er der dog aldrig nogen i det her land, der tænker på fuglene!?? En læser mener, at politiet skulle stoppe det pjat med at bekæmpe organiseret kriminalitet på Christiania og sætte politiet efter folk, der kaster cigaretskodder. I kommentarfeltet giver flere andre Politiken-læsere hende ret. ”Jeg er sikker på, at de, der smider skod og andet affald hvor som helst, ikke læser Politiken – men du har ret, hvor er det noget svineri.” Gad vide, hvad Føljetons læsere gør? Vi har på fornemmelsen, at der godt kunne sidde et par syndere derude, som har opsagt deres Politiken-abonnement og nu bare kaster om sig med skrald og cigaretskod.
…