Analyse
Når de voksne drikker alt, alt for meget
Angst, lavt selvværd, svigt og fysisk og psykisk vold er nogle af de konsekvenser, det kan have for børn at vokse op i en familie, hvor de voksne ikke kan styre deres alkoholindtagelse. Alkohol er ikke kun et problem i socialt belastede familier. Børn kan sagtens på den ene side vokse op i velstillede og på papiret ressourcestærke hjem og på den anden side have en alkoholiker tæt inde på livet. Føljeton bringer i de følgende dage journalisterne Renna Rose Agger og Theodora Renards stærke, prisbelønnede artikelserie om de voksnes alkoholismes indvirkning på børnene. Udgangspunktet er dem selv og deres familier.
Renna Rose Agger er 27 år. Hendes far er i dag ædru alkoholiker, men han har været fuld hele hendes barndom. Theodora Renard er 25 år. Hendes onkels alkoholisme satte igen og igen dagsordenen gennem hendes barndom – både i den brede og nære familie.
Gennem tilbageblik og konfronterende interviews med deres nærmeste tager Agger og Renard dig med på en mission for at finde ud af, hvorfor det gik, som det gik. Hvordan er det at være barn i en familie med alkoholmisbrug. Det, der gør dem til en lille del af en stor statistik.
En tredjedel af alle danskere har en alkoholiker i familien, og mindst 122.000 børn vokser op med en forælder, der drikker for meget. Selv om fordommene om alkoholikere er mange og ofte knytter sig til manden, der sidder på bænken med en ramme dåsebajere, er virkeligheden en anden. Alkoholisme har ikke ét ansigt, men viser sig overalt i samfundet. Både mænd, kvinder, unge og gamle, fattige og rige rammes af sygdommen, som også er blind for økonomisk og social status.
Konsekvenserne for de pårørende er omfattende og bliver ikke mindre i de øvre sociale lag. Tværtimod kan høj social status i en familie mange gange forhindre omverdenen i at opdage, at noget er helt galt. Og de mén, det giver, kan følge børnene langt ind i voksenlivet.
”Man kan have svært ved at sætte grænser og sige fra i relationer til andre mennesker. Man har lært at tilsidesætte sig selv og skjule egne behov, hvilket kan resultere i, at man i voksenlivet ofte vil føle, at man er én person udadtil og en anden indvendig,” siger Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere), der siden 1997 har indsamlet data om voksne børn af alkoholikere.
”Men det er blot en lille del af det. Mange udvikler også selv misbrug, ligesom der også er mange eksempler på folk, der egentlig har haft det udmærket, men som pludselig rammes af angst eller depression midt i tyverne. Eller endnu senere.”
Derudover viser tal fra TUBA’s statistikbank, at et ud af tre børn af alkholikere selv udvikler et misbrug, ligesom hver tredje også får psykiske problemer i voksenlivet. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal har voksne børn af alkoholikere dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord som andre personer.
I de næste dage handler serien om de børn, der på den ene side vokser op i ressourcestærke hjem i middel- og overklassen mens de på den anden side lever i dysfunktionelle familier, hvor et familiemedlems alkoholmisbrug alt for ofte sætter dagsordenen.
Vi følger to unge kvinder, der begge kommer fra velstillede hjem, og som på overfladen har haft den opvækst, mange nok drømmer om, men samtidig har de hele barndommen måttet kæmpe for at overleve som alkoholiserede familier.
Renna Rose Aggers far drak, fra hun blev født, til hun var 17, mens Theodora Renard måtte se dele af sin ellers tætte familie gå i opløsning, da hendes onkel pludselig flyttede hjem til Hellerup efter mange år i Sydfrankrig, og familien de følgende ti år desperat måtte se til, mens han drak sig ihjel. I de kommende dage ser de tilbage på deres barndom og konfronterer deres nærmeste familiemedlemmer med de svigt og den sorg, de har været udsat for på grund af voksne, der drak alt, alt for meget.