Regeringens klimaindsats: fakta eller fornemmelser?

I april havde statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Christian Lilleholt og Venstres daværende politiske ordfører, Uffe Ellemann-Jensens nu voksne søn Jakob (som i mellemtiden er blevet forfremmet til miljø- og fødevareminister), en bemærkelsesværdig kronik  i Berlingske. Den handlede blandt andet om, hvor ufatteligt grønt et parti Venstre er, når det kommer til stykket, og at folk, der beskylder partiets klimapolitik for at være helt sort, gør regning uden vært. ”Danmark er i dag anerkendt verden over som en af verdens førende klimanationer. Vi kan bryste os af en lang række førstepladser, når det gælder grøn omstilling. Det gør os stolte,” skrev det lille triumvirat. Og lidt længere nede kronikken: ”Der er med andre ord rigtig god grund til at sige: Sådan, Danmark!”

Mennesker er generelt gode til at stikke blår i øjnene på sig selv; en god indbildningskraft er en del af vores selvopretholdelsesdrift – ellers ville det være svært at komme ud af sengen for en hel del af os. Det er psykologi og er, hvad det er. Værre er det naturligvis, hvis man lyver for andre – for eksempel vælgermassen – og i disse år, hvor verden ser en amerikansk præsident sætte nye standarder for åbenlys løgnagtighed, skulle man tro, at det var vigtigt for toneangivende politikere at gå den modsatte vej og i videst mulig udstrækning holde sig til sandheden.

Desværre lader det til, at det stik modsatte er tilfældet, når Lars Løkke Rasmussen eksempelvis i Folketingets afslutningsdebat forleden stiller sig op og siger, at ”jeg har ikke ikke sagt, at vi er lige så grønne som tidligere regeringer. Jeg har sagt, at vi er grønnere”.

Dyb skuffelse

Journalist Adam Hannestad har i papiravisen Politiken efterprøvet nogle af de udsagn hos en række uafhængige tænketanke og ngo’er, og konklusionen er, at det simpelthen ikke holder vand. Hvis så bare Danmark bare var et eller andet LOL-land, der lallede rundt et sted i midten af slænget og fulgte trop, når de store angav en grøn retning. Men det er tilsyneladende heller ikke tilfældet: Danmark er langtfra nogen klimapionér: ”Danmark har ikke længere en ledende rolle,” udtaler Wendel Trio, der er direktør for ngo’en Climate Action Network i Bruxelles, til Politiken. Når andre EU-lande kommer med forslag til ambitiøse klimamål, bliver Danmark inviteret med, men der takkes rutinemæssigt nej med latterlige begrundelser som for eksempel travlhed, siger han.

En anden stemme, avisen har fat i, er den hollandske politiker Gerben-Jan Gerbrandy. Han sidder i Europa-Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og er via sit socialliberale hollandske parti D66 en del af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, som også Venstre hører under. Gerbrandy udtrykker dyb skuffelse over den danske regerings klimapolitiske indsats, som han kalder ganske fraværende – for eksempel i diskussionerne med Europarådet om CO2-kvoter . ”I hver eneste diskussion, vi havde med rådet, spillede Danmark ingen rolle, hverken positiv eller negativ. Danmark fulgte bare flertallet. Så jeg ville ikke kalde Danmark førende på klimaemner,” siger han.

Lars Christian Lilleholt afviser kritikken blankt og taler om, at Danmark ”viser lederskab” i forhold til at nå Parisaftalens målsætninger. ”Min oplevelse er, at der står stor, stor respekt om Danmark,” siger han. Måske rammer Lilleholt hovedet på sømmet med formuleringen ”min oplevelse”. På Climate Action Network Networks indeks over 57 landes klimapolitik ligger Danmark nummer 42 under det punkt, som handler om, hvor ambitiøs den siddende regering er. Men vi kan da trøste os med, at vi har en bedre placering end Saudi-Arabien, hvor de også har en god fantasi. /Oliver Stilling