Det bliver med statsgaranti ikke syleskarpt og skelsættende. Og som et lille staldkneb kan det også røbes her på forhånd, at der næppe bliver meget nyt at skrive hjem om. Altså sådan rigtig newsy.
Når Folkemødet i eftermiddag åbner officielt for ottende gang i træk i Allinge på Bornholm, vil samtlige danske politikere stimle sammen i en skønsom blanding af lobbyister, spindoktorer, journalister, aktivister – og titusindvis af nysgerrige borgere. Heldigvis med stadig flere af de sidste.
Modsat beskrivelserne i mange medier er Folkemødet efterhånden en ganske folkelig fornøjelse. Med Fjällräve, fleecetrøjer og hængerøve. Folkemødet er nemlig allerede blevet en tradition i dansk politik. Men forvent ikke, at du bliver provokeret til at tage dit liv og verdensbillede op til overvejelse.
For det er typisk ikke på Folkemødet i Allinge, at debatten for alvor væltes rundt på hovedet, eller partierne lancerer sindsoprivende udspil. Ved de syv foregående folkemøder har hverken toppolitikere eller partier formået at slynge bare ét enkelt synspunkt ud, som har sat debatten de efterfølgende uger hen over den såkaldte agurketid.
I stedet gør de danske politikere, hvad folk flest holder af om sommeren: De hygger sig med hinanden. Folkemødet er et enestående fænomen, for der findes næppe andre politiske begivenheder i hele verden, hvor politiske modstandere gør et så stort nummer ud af at kunne drikke bajere sammen.
Langt fra Almedalsveckan
Kontrasten til den svenske pendant Almedalsveckan er tydelig. Det svenske originale folkemøde begynder om to uger og kan fejre 50-års jubilæum. På Gotland, den endnu større klippeø ude i Østersøen, har svenske politikere siden 1968 mødtes i den pittoreske by Visby og diskuteret politik som optakt til sommerferien. Og med langt større effekt.
Det svenske folkemøde sætter dagsordenen i svensk politik, ganske enkelt fordi partierne bruger dagene til at skyde store, gennemarbejdede udspil af sted. Hvert politisk parti har én dag.
Til gengæld er Almedalsveckan ikke nær så hyggelig. Der bliver heller ikke drukket lige så mange pilsnere, men først og fremmest diskuteret politik – ofte med alvorstunge miner, åbne uenigheder og mindre tværpolitisk forbrødring. Svenskerne bruger deres folkemøde til at forhindre, at sommerens aviser bliver fyldt med ligegyldigheder. I Danmark er det modsat: Nu begynder agurketiden officielt.
Udvidet feriesæson
Ud over den almene stemning af gemytlighed skyldes tandløsheden på Folkemødet to faktorer, som det bliver svært at gøre noget ved: For det første har det lige været grundlovsdag i Danmark. Samtlige politikere har for blot ni dage siden holdt pompøse taler, hvor de hver især skulle finde på et nyt budskab. Krudtet er derfor fyret af, og de fleste taler på Folkemødet har karakter af genoplæsninger. Det er svært at gøre noget ved, når grundlovsdag nu engang ligger lige før Folkemødet.
For det andet har politikerne i Danmark indrettet sig på at gemme deres store udspil til august, hvor alle Folketingets partier holder såkaldte sommergruppemøder rundt om i landet. Det er her, der kan komme overraskelser. Ikke nu. Derfor er det en grundlæggende fejl, at Folkemødet ikke afholdes i f.eks. den anden eller tredje weekend i august. Så ville debatten buldrer af sted og partierne blive uenige.
Men timingen står heller ikke til at ændre. For august er feriesæson for tyskerne. I august er sommerhusene på Bornholm udlejet, og turismelobbyen fik derfor allerede fra første færd i 2011 trumfet igennem, at Folkemødet skulle placeres lige uden for feriesæsonen, så bornholmerne kunne tjene en ekstra mønt. Rent kommercielt er det utvivlsomt en god idé, for de lokale værtshusholdere, sommerhusejere og forretningsdrivende i Allinge tjener efterhånden gode penge på Folkemødet. Og det er jo også rigtig dansk, ikke?
Prisen er dog, at Folkemødet ikke får politisk kant. Men så må man jo gøre en dyd ud af nødvendigheden: Hurra for det danske folkestyre! Hurra for verdens hyggeligste demokrati. Hvis man skal vælge politiker efter, hvem man bedst kunne drikke en øl med, ja, så er der lykkeligvis mange at vælge mellem her i Danmark. /Lars Trier Mogensen