En god, lang dag med en smule tabt arbejdsfortjeneste

”Frank Arnesen han havde en hjelm af blødt garn/ oppe i Anders And-bladet dengang da jeg var barn.”

Raske Penge og Klumben på ‘Faxe Kondi’

På papiret er dagen i dag en virkelig spændende dag. For det første er det sommersolhverv. Det betyder, at dagen er umanerligt lang, ja, årets længste, for at være helt præcis. Man kan med held argumentere for, at jo længere en dag er, desto flere ting kan der nå at ske, mens det er lyst. Små og store uforudsete begivenheder. Naboen, der pludselig banker på efter 20 år og spørger, om han må låne et løg eller en kop sukker; en e-mail fra Klasselotteriet om, at ens lod er blevet udtrukket, og at man nu er 285 kroner rigere; eller en due, der klasker ind i udestuens vindue, mens man sidder i kurvestolen og fordyber sig i en roman af Josefine Klougart, hvor hun hen over 700 sider bedriver grundforskning i, hvad det vil sige at være menneske.

Men man kan også vende den om og påstå, at jo længere dagen er, desto større er sandsynligheden for at kede sig. Så mange lyse timer – til hvilken nytte? Som med så mange andre af livets forhold er det et spørgsmål om indstilling: Er du med sommersolhvervet, eller er du imod det?

Fodboldkamp i arbejdstiden

For det andet er det i dag, at det danske fodboldlandshold skal møde Australien i gruppespillet ved VM i den russiske millionby Samara tusind kilometer sydøst for Moskva. Det er ikke en såkaldt knald eller fald-kamp. Selv om Danmark skulle gå hen og tabe (hvilket ikke er usandsynligt, hvis man tager den pauvre 1-0-indsats mod det peruvianske landshold i lørdags med i regnestykket), så er det ikke slut.

Man kan stadig forestille sig masser af scenarier, hvor Danmark går videre til ottendedelsfinalen. Åge Hareide, landsholdets norske træner, taler ret banalt om, at ”det mentale” er lige så vigtigt som fodarbejdet på banen. Det er fint – bare landsholdet ikke begår samme fejl som ved grundspillet ved VM i Mexico i 1986, hvor vi slog Tyskland med 1-0 og dermed røg ind i en næsten umulig ottendedelsfinale mod Spanien, som vi kunne have undgået, hvis vi havde ladet os tabe til tyskerne. Spanieren Emilio Butragueño brillerede med fire mål efter Jesper Olsens tankeløse tilbagelægning til målmand Lars Høgh, der havde rigtig dårlige biorytmer den dag, hvorved Arnesen og Lerby og Elkjær og de andre rødder røg hjem fra Mexico på røv og albuer, selv om vi lige gik og troede, at de skulle blive verdensmestre.

Kampen mod Australien spilles klokken 14 dansk tid, og den store historie i medierne herhjemme i dag er, hvordan tidspunktet påvirker det danske samfund. Børsens cheføkonom Steen Bocian har regnet ud, at hvis 500.000 danskere holder en selvbestaltet pause fra arbejdet i de to timer, så vil det give et samlet produktionstab på en halv milliard kroner. Regnestykket er småskørt, men økonomi er jo heller ikke nogen eksakt videnskab.

DR har en historie om, at ledelsen på flæskesværsvirksomheden OK Snacks i den midjyske by Ejstrupholm har valgt at stoppe produktionsapparatet, mens kampen spilles. Det kan kun landets mest hardcore flæskesværsentusiaster have et problem med. Det er jo teambuilding, der vil noget, og man må gå ud fra, at arbejderne ved rullebåndet giver den en ekstra skalle både før og efter kampene, så ingen kommer i flæskesværsbekneb.

Vi kender til i hvert fald én børnehave på Vesterbro i København, som skal se kampen. Da børnene blev hentet mandag eftermiddag, havde de alle fået malet Sveriges flag på kinderne, for de havde siddet og set det Zlatan-løse svenske landshold slå Sydkorea 1-0 på en iPad sammen med de voksne, hvilket virker helt irrelevant, men pædagogerne havde gjort kampen til en lille hyggelig begivenhed for at teste, om noget lignende ville kunne lade sig gøre under landskampen i dag. Det er det, man kalder innovation, og det er meget mere værd end ”et samlet produktionstab”. Forældrene glæder sig helt sikkert til at hente deres glade børn med Dannebrog på kinderne inden lukketid. /Oliver Stilling