Torskens exit

Der er noget helt galt under havets overflade. Egentlig har problemerne været undervejs længe – de er dukket op som faretruende tegn ét for ét, og det er svært at følge med, for ændringerne sker med en imponerende fart. Vi lægger bare ikke mærke til dem.

Det har længe været kendt, at atmosfæren og jorden lider under klimaforandringerne. Dommedagsudsigten har fået os til at hoppe på cyklen eller begynde at køre i elbiler, vi skærer ned på vores kødforbrug, vi køber flere lokale, økologiske varer og vi sætter et ”nej tak til reklamer”-skilt på postkassen – alt sammen for at mindske vores medvirken til, at klimaet lider overlast. Men der er noget, vi har glemt at tage med i beregningerne, for det er ikke kun atmosfæren, der kæmper med at trække vejret i tæppet af drivhusgasser. Også havene lider under ændringerne, og både stigende temperaturer og udledningen af kuldioxid har sat sit præg på livet under overfladen. Pludselig har eksotiske arter fundet vej til hidtil ubesøgte have, mens de arter, der før levede der i bedste velgående, har givet op og enten søgt mod andre have eller simpelthen helt er kradset af.

Også i Danmark har forandringerne gjort sit indtog, for klimaændringerne har vendt op og ned på de danske farvande. Forsuringen af havene er taget til i styrke, og den lave ph-værdi har ikke kun skabt enorme problemer for korallerne i eksotiske farvande, de har også gjort livet svært for helt almindelige arter herhjemme. Samtidig er havene blevet varmere, og flere steder oplever lige nu et iltsvind så kraftigt, at de bundlevende dyr kæmper en brav kamp for at overleve.

Den pressede torsk

Torsken er et af de dyr, som forandringerne, og især temperaturøgningen, er gået hårdest ud over. Den helt almindelige, nærmest kedelige, gråbrune fisk, der svømmer i havene og ligger kogt på tallerkenen til nytårsmiddagen, er blevet et skræmmebillede på, hvad der sker med havdyrene, når havene sveder. Torsken har været i danske farvande i en evighed, men lige nu har temperaturen skubbet den ud på grænsen af, hvad den kan klare.

”De torsk, vi har i vores del af Nordsøen, er dem, der lever i allervarmest vand af alle torskepopulationer. De lever lige på grænsen af, hvad torsken som art kan kapere,” siger Peter Grønkjær, der er lektor i Marinbiologi ved Aarhus Universitet.

”Der er en grund til, at de ikke lever længere sydpå, for der er for varmt til, at de vil kunne gennemføre deres livscyklus. Så når forholdene i Nordsøen begynder at ligne forholdene sydpå, så kan torsken ikke overleve. Så trækker den nordpå – og det vil have den konsekvens, at populationerne omkring Danmark vil uddø,” siger han.

Peter Grønkjær har beskæftiget sig med torsk i mange år – i visse marinbiologiske kredse er han kendt som ”torskemanden”, og hvis der er nogen, der ved, hvad der rører sig i torskedanmark, så er det ham. Han forklarer, at torsken er en meget stedsensitiv fiskeart. Den har det bedst i koldt vand, men det er forskelligt fra torsk til torsk, hvor høj en temperatur den kan gå med til. Torsken er tilpasset lige nøjagtigt de forhold, de lever under, og hvis der bliver lavet om på på dem, så er torsken ikke i stand til at omstille sig.

”Der kommer ikke nye torsk til Nordsøen, hvis de nuværende uddør, for der findes ingen torsk længere sydpå. Torsken er en af de arter, man potentielt kan miste på grund af de seneste års forandringer. Det viser, at der er sket en markant ændring i havene omkring Danmark – og det er ærgerligt, for torsken er på mange måder en vigtig art herhjemme,” siger Peter Grønkjær.

Danmarks vigtigste og mest banale fisk

Egentlig er torsken en sjov størrelse. Den er på mange måder en af de mest banale fisk, der findes. Dens udseende gør ikke meget væsen af sig – den er hverken farvestrålende eller smuk – og uden krydderier smager den næsten som at stikke tungen ud af vinduet. Alligevel er den ikonisk, siger Peter Grønkjær.

”Danskerne er ikke kendt for at spise ret mange fisk, men torsken den kan vi lide. Hvis man beder nogle om at nævne en tilfældig saltvandsfisk, vil de fleste nævne en torsk. Det er ligesom den, der er den danske fisk,” siger han.

Trods sin umiddelbare banalitet er torsken en enormt vigtig art, både for fiskeriet, men også rent biologisk. Torsken spiller en stor rolle i fødenettet, for den er et vigtigt rovdyr – eller det har den i hvert fald været. Siden 1990’erne er torskebestandene gået væsentligt tilbage, og det har skabt store konsekvenser. Når torskebestanden kollapser, ændrer hele økosystemet sig. Bestanden af byttedyr øges i stor stil, og populationer, der før blev holdt i skak af torsken, blomstrer pludseligt op igen og ændrer på hele systemet under overfladen.

”Hvis man går fra en meget stor torskebestand til en lille over kort tid, så kommer det til at have konsekvenser,” siger Peter Grønkjær.

Accepter klimaforandringerne – eller lev i en utopi

Inden for havbiologien findes en tommelfingerregel, som lyder på, at når vandtemperaturen øges med 1,5 grader, så flyttes hele økosystemet 400 kilometer mod nord. Ud fra den regel vil tilstandene her i Nordsøen med tiden komme til at ligne dem, man ser helt nede ved de nordfranske kyster – og for en koldtvandselsker som torsken er det bestemt ikke sagen.

Men mens det længe har været kendt, at temperaturen udgør en væsentlig trussel for torsken, er man endnu ikke kommet ret langt med forskningen, der kan fortælle, hvad der ellers gør livet svært for den ikoniske fisk.

”Man ved ikke ret meget om, hvordan forsuring eksempelvis påvirker torsken. Det er helt klart temperaturen, der har den mest direkte indflydelse på den. CO2-udledningen i havene kan skabe ændringer for torsken på længere sigt, fordi forsuringen skaber problemer længere nede i fødekæden og dermed ændrer tilgængeligheden af føde for torsken. Men jeg tror, at før det kommer til at ske, så har de øgede temperaturer skabt så store problemer, at torsken helt er elimineret fra vores farvande,” siger Peter Grønkjær.

På trods af udsigten til et torskefrit Danmark, holder marinebiologen dog på, at klimaforandringerne ikke kun har bragt død og ødelæggelse til de danske farvande. Peter Grønkjær kan godt rynke brynene over, hvor hurtigt forandringerne er sket, men han nævner samtidig, at ændringerne også har skabt nye muligheder for havene og deres beboere:

”Vi skal blive bedre til at acceptere, at landskabet ændrer sig, og det er ikke noget, vi kan stoppe,” siger han.

”Klimaforandringerne – og vi mennesker – har skabt nogle problemer, som også har konsekvenser for havene, men at ville opretholde status quo med de ti mest hyppige fiskearter i Danmark, det er en utopi. Vi er nødt til at acceptere ændringerne – nogle arter er forsvundet, mens nye er kommet til og hurtigt har erstattet de gamles plads. Det er en proces, og man er nødt til at acceptere, at forholdene ændrer sig, og så må vi indrette os derefter.”