Nyhedsanalysen
Sacha Baron Cohen er tilbage
Sacha Baron Cohen er tilbage
Den britiske komiker og satiriker Sacha Baron Cohens nye tv-show Who is America? havde søndag premiere på amerikansk tv, og det har allerede fået ekstremt meget opmærksomhed, fordi det er lykkedes ham at få en række kendte politikere og andre til at medvirke, uden at de vidste, at det var ham, de talte med. Her er et first look, hvor Cohen giver den som ‘anti-terror-eksperten’ Colonel Erran Morad, der mener, at børn helt ned til tre år bør lære at bruge skydevåben. Naturligvis er det ikke svært at finde en tosse på den amerikanske højrefløj, der mener det samme: Her hedder den sagesløse gæst Philip van Cleave og er formand for en gruppering, der kalder sig Virginia Citizen’s Defense League.
…