Kære læser

Et afbræk fra hverdagens pinsler

The clown "Mr. Woo" arrives at the All Saints Church before the Grimaldi clown service in Dalston, north London, February 7, 2016. The 70th annual service brings together professional clowns from Britain and Europe in a service of remembrance to the famous British clown Joseph Grimaldi, who died in 1837. REUTERS/Peter Nicholls TPX IMAGES OF THE DAY

Verden står gudskelov heller ikke stille denne sommer, men det er en smule nederen, når der står Donald Trump på de fleste af avisernes nyheder. Lad os løfte blikket lidt. Er der ikke andet at skrive hjem om? Jo da for pokker, verden er ved at skvulpe over af andre nyheder. Læs notestoffet, for pokker. Ved en højtidelighed på rådhuset i Verona lykkedes det for eksempel i går den gamle angriber Preben Elkjær at opnå æresborgerskab i byen, 33 år efter at han vandt mesterskabet med det lokale fodboldhold, Hellas Verona. Det er da flot, hurra for det. Vi ved ikke, hvad der ellers er af æresborgere i Verona, men vi kan da fortælle, at der kun har været én æresborger i København, og det er billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Og nu vi er ved lokale nyheder: Man siger, at lokalaviserne er et vigtigt led i nyhedsfødekæden og tillige vigtige for lokaldemokratiet. Her til morgen bragte JydskeVestkystens redaktion i Kolding tilsyneladende en basker af en historie om, at ‘Udgifter til cirkustur for plejehjemsbeboere løb løbsk’.

Her følger et resumé: Sidste år afsatte byrådet 150.000 kroner til, at kommunens plejehjemsbeboere kunne komme i cirkus med deres pårørende. Det kan godt være, at det var Dansk Folkeparti, som fik trumfet tiltaget igennem, men herfra skal det lyde, at det da både er de gamle og cirkus vel undt. En win-win-situation.

Cornetto-is og sodavand

Så oprandt dagen; 22. juni var cirka 320 fra plejehjemmet plus familie (og 200 SFO-børn for at fylde teltet op) i Cirkus Arena, og de i alt 1.600 personer blev ifølge lokalavisens aktindsigt diverteret med en Cornetto-is og en sodavand. Forfriskningerne alene kostede 64.000 kroner i merudgifter. Folk, der har forstand på is og sodavand, vil vide, at det sådan set ikke er nogen dårlig pris. Føljeton har regnet på det og fået det til 40 kroner pr. individ. Krakilere vil indvende, at det er så lille en udgift, at folk selv kunne have betalt. Vi vil vende den om og sige, at det jo så netop er oplagt at tage pengene fra kommunekassen.

Problemet, som JydskeVestkysten ser det, er, at den samlede pris for cirkusturen løb op i 187.222 kroner – plus 141.550 kroner for buskørslen derhen (begge tal er uden moms). Det vil sige langt mere end de 150.000 kroner, der var afsat til selve cirkusturen. Har JydskeVestkysten så ikke en sag? Løb udgifterne netop ikke ”løbsks”? På en måde.

Men ser man på faktaboksen, der følger med og forklarer ‘sagen’ kort, falder den sådan set artiklens vinkel i ryggen, hvis man kigger godt efter. Af boksen fremgår det nemlig, at ”de ekstra penge tages fra kommunens pulje til aktiviteter på plejehjemmene. I den pulje er der i alt 273.000 kroner i år”. Så er problemet jo løst.

Det er et stykke tid siden, at vi har set en klovn, der var mere sjov en skræmmende, men det siges jo, at latter er den bedste medicin. Hvis de gamle bare har trukket en lille smule på smilebåndet, hvis de bare har haft et okay afbræk fra hverdagens pinsler, så er penge givet godt ud. Og det svarer seniorudvalgsformand Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti da også, da journalisten spørger ham, om ikke pengene kunne have været brugt på noget bedre på seniorområdet: ”Hvis vi fjerner aktiviteter, der skaber livsglæde, så får vi højere medicinudgifter.”

Artiklen slutter med en bemærkning om, at det tirsdag ikke var ”muligt at træffe senior- og socialdirektør Lars Rasmussen for en kommentar”. Vi siger: Lad dog manden holde ferie. Læg sagen ned. Vi beklager, hvis det blev lidt for lokalt i dag. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12