Nyhedsanalysen
“Kineserne vil ikke kun se. De vil røre”
Kinesiske turister i Danmark efterspørger ”natur, kultur og gastronomi”. Frugterne skal høstes i Trekantsområdet, hvor VisitVejle klæder erhvervsdrivende på med ‘Gør dig Kina-klar’-kurser. Føljeton var med på tur, da et hold kinesiske rejseagenter fik en vejlensisk kunstlektion, spiste panini “in a Danish way” og svømmede i Lego. Det hele foregik i lyntempo.
Minibussen skulle have været her klokken 9.30, men er lidt forsinket.
”Wuhu!” råber Pia Hede fra haven med udsigt til Vejle Fjord, da ni kinesiske rejseagenter stiger ud af bussen i selskab med en projektkoordinator fra VisitVejle og Casper Tollerud, der ejer et rejsebureau i Kina med ture til Danmark.
”Welcome to the art house,” siger Pia Hede på klingende midtjysk, da alle er samlet i huset. Hun er kunstmaler og driver Casa Mundo Bed & Breakfast, som er dagens første stop.
Papirer med abstrakte malerier ligger på bordet. Kunstneren beklager, at hendes billeder er trykt på printer i hast.
”But I think you know about hectic on your trip,” siger hun og vifter med billederne. Den kinesiske delegation har de seneste dage blandt andet besøgt Ribe, Vesterhavet og sovet i telt i naturen. ”You can come up now!” råber hun så og kalder på en japansk kunstmaler, som bor i kælderen.
”Det er Ray. Hun er meget kendt og har boet her i en måned. I er velkommen til at se hendes værelse.”
Pia Hede elsker farver, siger hun, og hendes let bronzede hår og t-shirt med blå og grønne blade går godt i spænd med de sanselige strøg i hendes malerier. På terrassen er hvidt papir lagt hen over to borde, som rejseagenterne skal male på i selskab med Ray.
”Vi maler til musik. Når musikken stopper, skifter I pensel og farve,” siger Pia Hede, inden hun bevæger sig ind gennem perlegardinet og tænder for en boomblaster. ”Moving time!” råber hun efter et minut. Musikken skifter fra glamrock til Robbie Williams og dystopisk techno. Der er fart på, og rejseagenterne griner og maler hjerter, mens de tager billeder med deres telefoner.
”Kinesere elsker at lege,” siger en dansk kvinde, som taler kinesisk og oversætter for de rejseagenter i gruppen, der ikke taler engelsk, mens vi andre tager plads langs husmurene.
Participation experience
Ifølge VisitVejle efterspørger kinesiske turister i stigende grad natur, kultur og gastronomi. Fra Billund Lufthavn er der et stenkast til Legoland, som sammen med Trekantsområdets restauranter og natur- og kulturskatte skal være de magnetiske kræfter, der får kineserne til den jyske provins.
Turistorganisationens ambition er, at 50.000 kinesiske turister skal besøge området hvert år fra 2025, og Vejle Kommune har lanceret ‘Gør dig Kina-klar-kurser’, hvor erhvervsdrivende kan tilmelde sig for at lære at imødekomme kineserne. Denne solskinsdag i maj får et udsnit af kursisterne chancen for at vise, hvad de har lært over for de kinesiske rejseagenter.
“Kinas regering har meldt ud, at kinesere skal tage udenlandsk kultur til sig. Vi tænker meget i, hvordan vi kan implementere statens mål i det, vi laver,” forklarer Casper Tollerud, som har boet i Kina i 20 år og er boss i firmaet, Beiou 360. Han er klædt i cargobukser, t-shirt, solbriller og med kinesiske skrifttegn tatoveret på armene. Rejsedirektøren er tovholder på Jyllandsturen. ”Kinesere vil ikke nøjes med at se ting. De vil røre. Kinesiske skolebørn mangler kreativitet, og kan vi eksempelvis implementere malerkunst fra Vejle i nogle kinesiske skoleklasser, har vi et stort potentiale for at tiltrække kinesiske børnefamilier.”
‘Participation experience’, betegner han konceptet, mens kineserne bytter pensler til musikken.
”I skal nå at se Casa Mundo,” siger Pia Hede og tager fat i hænderne på et par af de kinesiske kvinder. Der er afsat en time i huset.
”Se den smukke udsigt og et velkomstskilt på kinesisk,” siger hun på engelsk, mens hun viser rundt i overetagen.
“Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med rygning i Kina, men mine gæster må ryge på balkonen,” siger kunstneren, før hun haster videre til næste lokale, mens hendes krøller pendulerer fra side til side.
En af de kinesiske kvinder undrer sig over, hvorfor der står toilet på kinesisk på wc-døren i stedet for et skilt med et billede af et lokum.
”Jeg er blevet sammenlignet med Jackson Pollock. Det var en stor ære,” siger Pia Hede fra stuen, hvor et af hendes billeder hænger over en sort lædersofa, inden hun giver sig til at fortælle om en gæst, der lånte hende penge, da hun var i økonomiske problemer.
”Det er skønt at se, hvordan de diskuterer malerierne,” siger Maria Stillund Sommer fra VisitVejle, mens et par af de kinesiske kvinder tilsyneladende drøfter, hvad der foregår i det abstrakte værk.
De kinesiske gæster vil gerne nå at shoppe på gågaden i Vejle, siger Casper Tollerud, så han er ikke sikker på, at der er tid til te, som Pia Hede har planlagt.
”Jeg har købt dyrt ind og fik at vide, at I først skulle køre 10.30. Der er en halv time endnu,” siger hun med panik i stemmen og minder rejsedirektøren om, at de skal huske at have brochurer med. Der er QR-kode på bagsiden. Den digitale stregkode er meget brugt i Kina.
I udestuen trakterer Pia Hede med kaviar og æggesalat.
”Det er Skagensalat, som har vundet en pris til Foodexpo. Her har I kongeligt porcelæn. Very old china,” siger hun og peger på servicen.
”Mmm. Det var lige, hvad jeg trængte til. Kan I lide det?” spørger Pia Hede de kinesiske gæster, som svarer bekræftende.
”Det gør mig glad,” siger hun og stiller sin tallerken på bordet og får os andre til at klappe ad Casper og Maria for at have stablet programmet på benene.
”Jeg elsker fotografi, so I’m good with Chinese people,” konstaterer kunstmaleren, inden vi går i haven til fællesfoto.
Tempoet og informationsstrømmen hos Casa Mundo gjorde det vanskeligt at bemærke husets detaljer. Men beliggenheden var flot.
Hjertevarme danskere
På strøggaden i Vejle spørger jeg en af rejseagenterne til besøget hos Pia Hede.
”Det var interessant at se, hvordan en kunstner arbejder. Hun var åben,” siger Louisa Liu og slår ud med armene, “og fuld af energi.”
Den 40-årige kineser er klædt i en cremefarvet sommerjakke og med solbriller i panden. Hun er fra Chengdu – ”pandaens hjemby” – i det centrale Kina, hvor hun planlægger rejser for familier og har arbejdet som rejseagent i 20 år. 32-årige Alicia Lyo går rundt i indretningsbutikken Plint og kigger på peberkværne og keramik.
”Danmark er kendt for sin kunst. Hygge. Danish lifestyle,” siger hun.
Alicia Lyo er fra Shanghai og arrangerer luksusrejser. Hun har en Fjällräven-taske på ryggen med en sæl i lynlåsen, sølvfarvede gummisko og firkantede briller. I minibussen prøver Louisa Liu de øreringe med fjer, som hun lige har købt i Gina Tricot.
”De er lidt ‘gipsy’ i det,” siger hun og griner.
Iris Zang har købt en hvid top. De vil gerne finde danske brands, siger hun, men de kender kun ECCO, som er stort i Kina. ”I Kina lærer vi at spare op som unge. Der er meget stress og konkurrence. Hvis du vil ud at rejse, skal du virkelig tjene penge,” fortæller Louisa Liu, inden jeg spørger til hendes indtryk af Danmark.
”Danskerne er hjertevarme …og handsome,” siger hun og ler, mens hun kigger mig øjnene. ”Jeres liv er måske simpelt og går langsomt, men det virker komfortabelt. Her er gamle stråtagshuse og eventyrstemning. I har sikkert nogen, I elsker, og I kan dufte til roserne i haven,” siger rejseagenten og viser mig billeder på sin telefon fra sin yogaklasse i Kina. ”Det er vigtigt at få slappet af og få frigjort tankerne.”
Do you have cheese in China?
Næste stop er Cafe Sejd, som er nabo til Jellingstenene. Cafeens ejer Ole Grangaard Olesen er ifølge Casper Tollerud “langt fremme i bussen” og har optimeret sit betalingssystem til kinesiske AliPay og WeChat, som er Kinas omnipotente sociale medie. Da vi ankommer til caféen, støder en håndfuld kinesiske rejseagenter til, som har været med i Jylland de andre dage. Ejeren er på hælene på grund af sygemelding. Men “Gør dig Kina-klar-kurset” har gjort de ansatte fortrolige med at håndtere kinesere, siger han.
”Vi har ikke haft så mange kinesiske gæster endnu. Men vi har fået afkodet lidt af det kulturelle. Om lidt byder jeg på en øl og en kop kaffe i stedet for, at jeg spørger, hvad de har lyst til. Havde de selv valgt, ville de føle, det var deres skyld, hvis de ikke kunne lide det,” siger den 68-årige cafeejer, som er tidligere rektor på pædagoguddannelsen i Jelling.
‘Sejd-manden’, som han kaldes, fortæller, at de markedsfører cafeen som et event frem for et madsted. ”På vikingemarkederne dyrker de ‘reenactment’, hvor folk klæder sig ud. Vi beholder de moderne rammer. Vikingerne var glade for at møde verden, og vi er en slags moderne vikinger. Vores koncept er at skabe interessante samtaler. Når amerikanere er på besøg, kan det være, de begynder at diskutere Trump. Vi har talks to stay og talks to go. Ligesom vores kaffe.”
Rejseagenterne sidder på WeChat med deres telefoner, hvor de lægger billeder op fra turen. Caféejeren holder hof.
”We tell stories here,” siger han og fordeler A4-papirer med en vikingehistorie oversat til kinesisk ved bordene. Kineserne får teksten ‘to go’ på grund af deres travle program.
Vi får serveret smørrebrød og mjød, som smager af honning. De kinesiske kvinder sender en pose tørrede, syltede agurker med chili rundt som garniture til den ferske servering. Louisa Liu og jeg genoptager samtalen fra minibussen.
”Mange opfatter kinesere som støjende, og jeg siger altid til kinesiske turister, at de skal dæmpe sig, når de er i Europa,” siger hun og kommer med en forklaring, som hun engang har læst i en bog.
”Kina er et landbrugsland, og i gamle dage skulle man råbe for at få kontakt til hinanden på markerne,” fortæller kvinden fra pandaens hjemby og folder hænderne rundt om munden for at demonstrere et råb.
”I Europa gik man på jagt,” siger hun og begynder at hviske. ”Derfor skulle man være stille, så man ikke skræmte dyrene væk.”
Næste servering er panini ”in a Danish way”.
”Do you have cheese in China?” spørger Ole Grangaard Olesen. Det har de, siger Alicia Lyo, men mange bryder sig ikke om det. Vores panini består af brød, skinke, ost og tomat, men jeg får ikke bemærket anretningens danske islæt.
Cafeens medejer, Bjarne Taudal, er ankommet og får instrukser om at pille et vikingeskjold ned fra væggen, som Louisa Liu vil købe. ”Very Danish,” siger hun og får skjoldet mellem hænderne.
“Det her sted bliver rigtig populært hos kinesiske turister i high end-gruppen,” siger Casper Tollerud til Bjarne Taudal, inden vi iler videre til Jellingestenene.
Ikke for meget frihed
En guide giver en lynfortælling om Harald Blåtand, mens delegationen står foran de berømte sten bag to glasmontre. Den gamle konge gjorde danerne kristne, men det passer ikke helt, siger hun, da de var kristne i forvejen. Da vi går derfra, spørger jeg Iris Zang, hvad hun synes om runestenene.
”Ingen anelse. Det var ikke til at forstå, hvad der stod på stenene.”
På museet Kongernes Jelling på den anden side af vejen gelejder en guide flokken gennem de mørke, interaktive rum. Det går stærkt, og tidsplanen skrider. Violet Wei stiller sig på en plet foran en skærm, hvor hendes skikkelse smelter sammen en viking, der blinker i mørket. Hun giver sig til at danse, mens hun filmer sig selv på skærmen med sin telefon. De andre griner.
“Jeg live-poster på WeChat, så mine venner kan se det. Ligesom på Facebook, som vi ikke har i Kina,” siger den kinesiske kvinde med rygsæk og stramt bundet hestehale. Hun er ansat i Casper Tolleruds firma. Facebook har været forbudt i Kina siden 2009.
Efter 15 minutter på museet kører minibussen videre til Lego House i Billund, som er tegnet af af den danske stjernearkitekt, Bjarke Ingels, og som åbnede i 2017. Ifølge Casper Tollerud egner oplevelseshuset sig bedre til kinesiske børnefamilier end Legoland, da det ikke er tidskrævende som forlystelsesparken, der heller ikke duer i regnvejr.
En fyr, der hedder Chan, tager billeder af rejseagenterne hver især foran en kæmpe dinosaur i lego.
“Next!” siger han og skynder på flokken, mens han griner. Iris Zang laver trutmund og peace-tegn. Louisa Liu står og hviler ved et gelænder.
”Jeg vil være barn igen,” siger hun og kigger ned i underetagen, hvor børn leger i et 15 meter højt vandfald af legoklodser. En skoleklasse går forbi og vinker. ”Ni hao!” bliver der råbt hver sin vej.
Ved Engmark Is i Give bliver delegationen budt på økologisk flødeis og får et indblik i livet som fritgående dansk ko.
”Køerne har mere plads end på mejerierne i Kina. Vi har også økologi i Kina, men jeg er ikke sikker på, at det er rigtig økologi,” siger Louisa Liu, da vi går gennem gårdspladsen.
30 minutters besøg hos Brandbjerg Højskole i nærheden af Jelling binder sløjfe på dagens ekskursion. Da vi står på en trappe foran den grundtvigianske højskole, spørger jeg Louisa Liu, om hun er træt oven på dagens tætpakkede program.
”Nej, for jeg elsker at rejse. Derfor arbejder jeg i rejsebranchen,” siger hun og fortæller, at hun dokumenterer alt på WeChat og koger sine oplevelser ned til en tekst, når hun er hjemme i Chengdu.
Dagens højdepunkter var ifølge den erfarne rejseagent Pia Hede og Lego House. Louisa Liu spørger mig, om jeg har en konto på WeChat og nævner – som andre af hendes kollegaer – at Facebook er forbudt i Kina.
”Vores regering vil ikke have, at vi er på Facebook og kontakter for mange mennesker i udlandet. Kina er et land med mange etniske grupper, så det kan let komme ud af kontrol, hvis folk får for meget frihed. Kina er på størrelse med Europa og se bare, hvor mange krige der har været i denne del af verden.”