FILE PHOTO: Facebook CEO Mark Zuckerberg is seen through reflective glass as he sits in the office of Senator Bill Nelson (D-FL) while he waits for a meeting in the Hart Senate Office Building in Washington, U.S., April 9, 2018. REUTERS/Leah Millis/File Photo
Der sker ting og sager i Storbritannien. Under det britiske parlament er der en lille komité, som helt omsvøbsløst hedder Digital, Culture, Media and Sport Committee (DCMS). Formanden er et konservativt parlamentsmedlem ved navn Damian Collins, der er valgt i Folkestone og Hythe-kredsen, og hele holdet tæller 12 ret almindelige parlamentsmedlemmer – og altså ingen eksperter.
Men hold op, en larm, den lille komité er i stand til at lave; den får flere af de seneste års danske undersøgelseskommissioner til at ligne en flok klaphatte til fødselsdag på McDonald’s.
Efter 18 måneders afhøringer og indsamling af bevismateriale publicerede komiteen lørdag en foreløbig rapport (den næste følger til efteråret) på 89 sider om fake news og brugen af data til skjulte reklamer i forbindelse med folkeafstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU 23. juni 2016, hvor et meget spinkelt flertal på 51,9 pct. stemte ‘Leave’. Rapportens kritik af Facebook er sønderlemmende, blandt andet på grund af manglende samarbejdsvilje og lyst til af egen kraft at blotlægge, hvordan den russiske regering udnyttede det sociale medie til at blande sig i den britiske afstemning.
Komiteen arbejdede i en lang periode i ro og mag uden for offentlighedens søgelys, men da The New York Times og The Observer skrev om Cambridge Analytica-skandalen i marts, kom der nærmest fra den ene dag til den anden en ekstrem fokus på den. Som The Observer-journalisten Carole Cadwalladr skriver: ”At følge dens udvikling var som at se et true crime-bokssæt udspille sig i realtid.” Hun var den eneste journalist, som overværede den første afhøring af Cambridge Analyticas direktør, Alexander Nix, i februar, mens ”hans anden (i juni, red.) var pakket med international presse og blev live-streamet til tusinder af mennesker over hele kloden”.
Lovgivningen skal strammes
I sin rapport anbefaler komitéen en langt mere omsiggribende regulering af internettet: Techvirksomheder skal kunne stilles juridisk til ansvar, hvis de ikke klart får bugt med ”skadeligt eller ulovligt indhold”, og der skal generelt være meget mere transparens. Desuden bør såkaldt microtargeting af politiske annoncer forbydes. Osv. Listen er alenlang.
Som den canadiske whistleblower fra Cambridge Analytica-skandalen Christopher Wylie opsummerer på Twitter: ”1) Facebook underminerede vores demokrati ved at tillade ulovlige Brexit/Trump-annoncer. 2) Facebook vil ikke ikke gøre noget, medmindre vi tvinger dem til det. 3) USA bør kigge på, hvordan Storbritannien stiller tech til ansvar.”
Det britiske parlament kan altså noget, som USA’s lovgivende forsamling i Kongressen ikke er i stand til. Vi så det allerede for nogle uger siden, da et andet kontor under det britiske parlament, The Information Commissioner’s Office (ICO), stak Facebook en bøde på 500.000 pund for at have forbrudt sig mod landets databeskyttelseslovgivning.
Vi har også sådan nogle instanser herhjemme. Datatilsynet, for eksempel, som er en uafhængig statslig myndighed, der hører under Justitsministeriet. Men Datatilsynet er stærkt underbemandet, fordi den danske regering, der ville skulle give tilsynet de nødvendige muskler, åbenbart ikke har nogen holdning til de her ting. /Oliver Stilling