RB-plus. Sverige skal have ny regering. Den borgerlige regering træder tilbage efter søndagens riksdagsvalg, da svenskerne stemte socialdemokratisk og på det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna. Sverigedemokraterna (SD) som nu er landets tredje største parti....
Sverige må være ved at få hold på de mange brande, som har hærget landets skovområder hen over sommeren. I aftes skrev operativchef i Beredskabsstyrelsen Lars Høg Schou på Twitter, at de danske brandhold, som Danmark har sendt derover for at hjælpe, nu vender næsen hjemad, og ”dermed er den danske indsats i Sverige slut. Den begyndte 19. juli.”
Altid til tjeneste! Det har været ret vildt. På et tidspunkt midt i juli meldtes det, at der sideløbende pågik 80 (firsindstyve!) skovbrande. I ferien mødte vi i Blekinge en svensker på omkring de 50, en smålænder, der var aktiv i Hemvärnet – deres hjemmeværn – og han havde netop sovet en hel uge efter at have været med til at slukke nogle strabadserende brande oppe mod nord, sagde han. En af de mindre brande havde krævet vand fra 400 tankbiler med hver 10.000 liter – plus helikopterhjælp. Det var meget fascinerende. Han fortalte om vandslanger, der kunne sprøjte 15.000 liter vand ud over træerne på tre minutter.
At den danske indsats er slut, betyder dog ikke, at vi skal slippe Sverige helt af syne. Den 9. september afholder svenskerne som bekendt riksdagsvalg, og den store frygt er, at det højrenationalistiske parti Sverigedemokraterna, som svarer nogenlunde til vores Dansk Folkeparti eller Tysklands Alternative für Deutschland, for alvor får fodfæste. Ved sidste valg fik de 12,86 pct. af stemmerne, og nu siger den seneste meningsmåling (med den troværdighed, meningsmålinger nu har), at partiet står til 21,6 pct. – kun lidt mindre end Socialdemokraterna, Sveriges største parti.
Lille mand, stor fascist
En af landets bedste reportagejournalister, Politikens Kjeld Hybel, har netop besøgt den store svenske forfatter Astrid Lindgrens åh-så-svenske hjemstavn Vimmberby i Småland, hvor der også går svenskere rundt og er hundeangste for de fremmede (betalingsmur). I sin reportage beskriver Hybel et ægtepar, han møder, Anneli og Kjell Jakobsson, som er gået all in på at være sverigedemokrater. Hun er førtidspensionist, han er skraldemand. Han har tatoverede arme, en stor mave, en gul T-shirt med ‘SVERIGE’ skrevet på brystet og ‘DEMOKRAT’ på ryggen. Og så bærer han et lille ‘Heja Jimmie’-badge med henvisning til Sverigedemokraternas 39-årige formand Jimmie Åkesson, som har noget af den samme ‘svigermors drøm’-appeal, som den østrigske højrepopulist og regeringsleder Jörg Haider havde sidste i 90’erne. Anneli fortæller, at hun egentlig aldrig har set tv eller interesseret sig for politik. ”Men så så jeg Jimmie Åkesson snakke om bandekriminalitet. Han havde en god indvandrerpolitik.”
Nu skal vi selvfølgelig ikke lade et enkelt svensk ægtepar være repræsentanter for alle andre SD-stemmende svenskere, folk har vel hver især deres private grunde, men hvad der er nok så interessant, er det, som Anneli giver udtryk for lidt længere nede i artiklen: ”Da jeg begyndte at engagere mig [i SD] i 2013, holdt min bror op med at tale med mig. Hans kone ville ikke kendes ved mig, så når jeg ringede, var han bare stille. Og så lagde han på.”
Det overvejende flertal af svenskere, som ikke ti vilde heste ville kunne få til at stemme på Sverigedemokraterna, går altså ikke af vejen for at lægge dem, der gør det, på is – også selv om det er familie. Så grænseoverskridende er det. Der må man sige, at vi er et andet sted her i Danmark. I stedet for udskamning nøjes de med et overbærende skuldertræk og måske et passivt suk, når folk, man kender godt, slår hjernen fra og lader den iboende angst bestemme, hvor de skal sætte deres kryds.
Vores smålandske brandbekæmper – ham fyren fra det svenske Hemvärn, som vi nævnte tidligere – omtalte i øvrigt Sverigedemokraterna som ”fascisterna”. Han frygtede, at de ville begynde at afmontere demokratiet, hvis de kom til magten, og at der i værste fald kunne opstå et borgerkrigslignende scenario. Vi må se, om det kommer så vidt. Hvis det er tilfældet, vil det i hvert fald glæde en del folk yderst på den danske højrefløj, som de seneste 10-12 år har fokuseret så meget på det humanistiske Sverige, at de vel nærmest håber, at landet går op i røg, så de kan få ret. /Oliver Stilling