Nyhedsanalysen
[onsdag] I Seoul tjekker kvinderne offentlige toiletter for skjulte kameraer, inden de tisser
I Seoul tjekker kvinderne offentlige toiletter for skjulte kameraer, inden de tisser
Vi har skrevet om dem før og gør det gerne igen: Det drejer sig om massedemonstrationerne i Seoul i Sydkorea, hvor tusindvis af kvinder er i gaderne i protest mod hemmelige videooptagelser på offentlige steder (f.eks. toiletter) såvel som i private hjem. Quartz går i denne artikel i dybden med problemet, som det særligt er kvinder, der oplever. En ting er, at de sydkoreanske kvinder bliver filmet i det skjulte, men noget andet er, at deres opråb ikke rigtig bliver taget alvorligt. En af demonstranterne udtaler i slutningen af artiklen, at hun var lettet over, at hun var helt nøgen i den film, der blev optaget med hende i hendes egen lejlighed – ellers havde politiet ikke gjort noget ved sagen. Skræmmende.
