Damir Sagolj/Reuters
Så fik vi afviklet Copenhagen Pride med fest, farver, mangfoldighed og forståelse. Skønt! Men mens humøret var højt i hovedstadsområdet i weekenden, var der sure miner i Lausanne i Schweiz, hvor kommunalbestyrelsen har nægtet et muslimsk ægtepar statsborgerskab, fordi de af religiøse årsager ikke ønsker at give hånd til folk af det modsatte køn. Det skrev The Guardian om lørdag, og en nyhed af den kaliber går ikke forbi næsen på årvågne udlændingeordførere som Naser Khader (K) og Martin Henriksen (DF), der med reflekser, som næsten bryder grænserne for det reaktionære, søndag fremlagde et forslag om, at alle skal give hånd for at blive statsborgere i Danmark.
I en bizar omgang kongens efterfølger stod Socialdemokratiet hurtigt klar til at bakke om forslaget, mens Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen forsøgte at redegøre over for Ekstra Bladet, om det så er okay at at give hånd, hvis man tager handsker på. ”Åh gud… ingen kommentarer,” udtalte han.
Og ærligt talt, her på Føljeton er vi heller ikke helt sikre på, hvad vi skal mene om sagen. Umiddelbart er vi ikke så meget for arbitrære optagelsesritualer, der skal få Mulle med i hulen. Hvad betyder et håndtryk også? En hel del for visse dele af den muslimske befolkning, ligesom meget ortodokse jøder eksempelvis også vil opleve et krav om et håndtryk som særdeles grænseoverskridende. Men håndtrykket betyder også meget for vores vestlige selvforståelse, bilder vi os ind; det er et vigtigt middel til at anerkende vores medmennesker på civiliseret vis. Så kan vi tolerere, at nogen ikke vil tolerere det?
Tolerancens paradoks
Netop et sådant tolerancens paradoks opstillede filosoffen Karl Popper tilbage i 1945, da han forsøgte sig med den ligning, at det eneste, et tolerant samfund kan tillade sig at være intolerant overfor, er intolerancen selv. Popper var østriger, og havde netop set et demokratisk samfund blive overtaget med nazisternes udemokratiske og intolerante midler. Og før vi begynder at smide nazikortet yderligere må vi jo nok indrømme, at der er rimelig langt fra et nægtet håndtryk til Hitler. Heldigvis.
Så ville det nok være bedre, om Khader og kompagni rettede fokus mod den mere eksplicitte intolerance. Den, hvor der rent faktisk ikke vises respekt for medmenneskets frihed og det, vi i øvrigt forbinder med vores vestligt-demokratiske grundlag. Vi kan som mennesker vise anerkendelse på mange andre måder end ved et håndtryk. Så at tvinge folk til række næven frem løser ingen demokratiske udfordringer i en håndevending. /David Dragsted