For snart en del år siden tilbragte et medlem af Føljetons redaktion nogen tid i Aarhus, og ikke sjældent slentrede vedkommende søndag eftermiddag ud mod byens fodboldstadion for at overvære ”De Hviie” få tæsk. Også på det tidspunkt befandt AGF sig i en lettere omskiftelig periode, og man forsøgte med en række nye tiltag, der skulle give det kronisk hårdtprøvede hold en frisk start. Blandt andet blev isbjørnen Aros lanceret som klubmaskot, men selve den spektakulære introduktion af isbjørnen lod vente lidt på sig.
Kommunikationsteamet omkring isbjørnen Aros havde nemlig besluttet, at den først måtte åbenbare sig, når AGF scorede på hjemmebane. Indtil da skulle den sidde i en iglo, der var stillet op bag det ene mål. Desværre scorede AGF ikke så meget i den periode, og i fire-fem hjemmekampe tilbragte maskotten samtlige 90 minutter plus tillægstid i sin hule. Da den endelig skulle ud, var det til et reducerende 1-4 mål mod FC København, og i bar kådhed og nervøsitet stødte maskotten mod igloens kant på vej ud, så den tabte sit isbjørnehoved.
Maskotføreren, eller hvad man kunne kalde ham, opdagede i sin befippelse ingenting og løb med sit blottede hoved over mod tribunen, hvor skuffede GF-fans allerede var på vej hjem. Han baskede med poterne og hoppede op og ned, men folk stod bare med armene ned langs siden og betragtede den hysteriske isbjørnekentaur.
Vi kender alle sammen følelsen. Den der følelse af at dække over noget og gøre det dårligt. Som at stå til festen – nyskilt og med rod i arbejdsliv og følelser, men velstillet, velklædt, uafhængig og fri. At prøve at se cool og afbalanceret ud, mens man tænder en cigaret, blot for opdage en plastisk stank brede sig, fordi man har tændt den i den forkerte ende.
Afholdt ude, tålt hjemme
Vi siger ikke, at den franske præsident Emmanuel Macron er en hovedløs maskot eller sætter ild til filtret på sin cigaret, men når han i dag stiger ned til det danske folk, er det med et temmelig rodet hjemland bag sig. Emmanuel Macron er den første franske præsident i årtier, der er på officielt besøg i Danmark, og når dronning Margrethe II af Danmark i aften holder gallataffel, er det kun anden gang i hele hendes livslange regeringstid, at hun gør det for en fransk præsident. Og hun har endda været fransk gift og kan sproget og det hele. François Mitterrand var i 1982 den første.
Flot ser han ud, Macron, men han slås som en gal for at bevare smilet hjemme. Hans reformiver på især arbejdsmarkedet har gjort ham upopulær, og andelen af franskmænd, der mener, at præsidenten gør det godt, er faldet fra 50 pct. efter valget til 34 pct. i dag. Han har sænket skatten på kapitalindkomst og omlagt den franske millionærskat til en boligskat, der ikke kun rammer folk i toppen. Han har hævet de ’generelle sociale bidrag’, hvilket rammer svage folkepensionister. Frankrigs økonomiske styrke er konstant aftaget, og ungdomsarbejdsløsheden er stadig over 20 pct.
Og så i dag: Netop som Macron landede i Kastrup, meddeltes det hjemme fra Frankrig, at hans miljøminister, Nicolas Hulot, træder tilbage, fordi han er skuffet over manglende fremskridt i forhandlingerne om klimaet og andre miljøproblemer. Hulot, som er en tidligere tv-vært og miljøaktivist, siger endda åbent, at han endnu ikke har informeret præsident Emmanuel Macron om sin beslutning.
Til gengæld er Macron rasende populær alle andre steder end Frankrig. Rost til skyerne af både Jürgen Habermas og Trump – og ifølge en Gallup-måling, der baserer sig på undersøgelser fra 55 lande, er han i dag verdens mest populære leder, ligesom Macrons Frankrig er verdens stærkeste soft power-magt.
Den popularitet kan forhåbentlig komme ham til gode, når han er færdig med sin småstatsturné, der også leder ham forbi Finland og Luxembourg, inden han ender i Élyséepalæet, hvor han sidst på ugen tager imod den tyske kansler Angela Merkel og skal diskutere Brexit-forhandlinger. Så er det på med smilet. Og husk at vende cigaretten rigtigt. /Lasse Lavrsen