Der er måske en voksen i Det Hvide Hus

Alverdens seriøse journalister med en svaghed for amerikansk politisk journalistik (og dem er der mange af) går i de her dage rundt og savler over kollegaen Bob Woodwards nye bog, Fear, om præsident Trumps gøren og laden i Det Hvide Hus.

Det er også stærke sager. Woodward skriver for eksempel, at Trump på et tidspunkt var til et møde om Nordkorea med sin forsvarsminister James Mattis. Da Trump er ude ad døren, var ”Mattis særlig forbitret og forskrækket og sagde til nære medarbejdere, at præsidenten opførte sig – og havde en forståelse – som ‘en femte- eller sjetteklasses elev’.” Og John Kelly, Trumps stabschef, der indtil 31. juli sidste år var minister for indenlandsk sikkerhed, citeres for at kalde præsidenten for ”en idiot”. Og fra samme direkte citat: ”Det er meningsløst at forsøge at overbevise ham om noget som helst. Det har slået klik for ham. Det her er Crazytown. Jeg ved ikke engang, hvorfor nogen af os er her. Det er det værste job, jeg nogensinde har haft.”

At Trump er uforudsigelig og utålmodig, at han er reagerer impulsivt, at han ikke har en detaljeret udenrigspolitisk forståelse, og at han ikke nødvendigvis lytter til sine rådgivere er der ikke noget nyt i. I et interview i New York Times i oktober sidste år omtalte den republikanske senator Bob Corker Det Hvide Hus under Trump som ”en voksenbørnehave” og sagde, at han frygtede, at Trumps manglende omtanke kunne føre til tredje verdenskrig. I en artikel i Vanity Fair samme måned mente en tidligere (anonym) medarbejder i Det Hvide Hus, at Kelly og Mattis havde snakket om, hvad de skulle gøre, hvis Trump beordrede et atomangreb. I januar udkom bogen Fire and Fury (Bål og brand) om Trump i Det Hvide Hus. De anekdoter, som Wolff serverede, var af samme kaliber som dem, Bob Woodward har gravet frem i Fear; det lykkedes dog i et vist omfang Det Hvide Hus at miskreditere dele af indholdet som fri fantasi, men bogen var en øjeblikkelig bestseller, og forfatteren kunne grine hele vejen til banken.

Den 75-årige Bob Woodwards journalistiske metode er ikke væsensforskellig fra sladderjournalisten Michael Wolffs. Han benytter sig af anonyme kilder og krydstjekker deres udsagn med andre anonyme kilder. Til gengæld er hans ry som journalist fnugfrit. Hans navnkundige (og filmatiserede) reporting om Watergate-skandalen sammen med kollegaen Carl Bernstein i Washington Post førte i 1974 til, at præsident Nixon måtte gå af, og som Woodward i øvrigt siger til Donald Trump i den båndede telefonsamtale, som blev lagt ud i tirsdags, har han skrevet bøger om otte amerikanske præsidenter.

Som nævnt er det værd at hæfte sig ved, at langt de fleste af hans kilder i Fear er anonyme. Man skal også være opmærksom på, at forsvarsminister Mattis’ og stabschef Kellys kritik af Trump ikke er direkte citater. De har ikke sagt det til Woodward (i hvert fald ikke offficielt). Så Woodward rekonstruerer citatet ved at høre det gengivet fra flere kilder, der var til stede, da det blev sagt.

Både Kelly  og Mattis har da også siden i går været ude og tage afstand fra Bob Woodwards bog. ”Ideen om, at jeg nogensinde skulle have kaldt præsidenten en idiot, er ikke sand,” lød det i en udtalelse fra Kelly, som Trump tweetede. ”Dette er endnu et ynkeligt forsøg på at nedrakke folk tæt på præsidenten og distrahere fra regeringens mange successer.” Kelly nævnte ikke Woodward ved navn, men det gjorde Mattis: ”De krænkende ord om præsidenten, som er blevet tillagt mig i Woodwards bog, er aldrig blevet sagt af mig, eller mens jeg var til stede.”

Hvad skal man sige til det? Kelly og Mattis bliver nødt til at tage afstand fra Woodwards bog, for ellers er de færdige i Det Hvide Hus, og det har formentlig ikke interesse for nogen, der er ved deres sansers fulde brug. For lidt under et år siden holdt en John Kelly sit første pressemøde som stabschef. Sådan som The New York Times gengav det, var det mærkeligt jovialt og meget u-trumpsk. Forinden havde Trump sagt, at forhandlinger med Nordkorea var spild af tid, men nu stod Kelly og talte varmt for forhandlinger, mens han også fik sagt, at Trump var en ”ligetil fyr”. Som New York Times udlagde det, forsøgte Kelly med sin rolige, smilende attitude at fortælle omverdenen, at der faktisk var en voksen i Det Hvide Hus, så det ikke kunne gå helt galt, selv med en skør præsident. Så måske tager Kelly en for holdet. I så fald er det værdsat. /Oliver Stilling