Tør myndighederne straffe Danske Bank?

Lighed for loven. Sådan lyder et af de mest grundlæggende principper i retsstaten. Uanset hvor stor eller lille man er, gælder de samme regler. Hverken politiet eller domstolene må, kan eller skal tage særhensyn, når én af landets største virksomheder eller mest profilerede personer er under mistanke for at have medvirket til kriminelle aktiviteter.

Ingen pardon.

De seneste måneders afsløringer af omfattende hvidvasking af sorte penge fra gangstere i den tidligere østblok i Danske Banks filial i Estland rejser imidlertid et ubehageligt spørgsmål ved, hvorvidt principperne nu også gælder i praksis.

I dag er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om markant skærpede straffe for hvidvask. Bødeniveauet ottedobles – fremadrettet – for hvidvask i store banker, og Danmark får dermed et bødeniveau i den absolutte top i Europa:

”Ingen skal være i tvivl om, at der bliver slået meget hårdt og effektivt ned på hvidvask i danske banker, uanset om det foregår i Danmark eller i datterselskaber i udlandet. Vi ønsker en stærk og ren finanssektor i Danmark. Det kræver et effektivt tilsyn, og at der er hårde konsekvenser, hvis banker ikke tager de tiltag, som man rimeligvis kan forlange af dem for at forhindre hvidvask”, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Men strengere straffe virker jo kun, hvis de rent faktisk bliver håndhævet.

Danske Bank har medvirket til hvidvask i et omfang, som aldrig ført er set i danmarkshistorien, og som vel at mærke har været kendt helt op i toppen på direktionsgangen. Anslået 745 mia. kr. er flydt gennem filialen og har bidraget til påfaldende stor fortjeneste til Danske Bank, som således har fået et klækkeligt vekselgebyr for at hjælpe med de kriminelle transaktioner.

Alligevel har Danske Banks egne advokater, Bruun & Hjejle, frikendt deres klient i den omfattende rapport, der blev offentliggjort i går. Banken har selv betalt op mod 200 mio. kr. for en advokatundersøgelse, der pudsigt nok forsøger at rense banken for kriminelt ansvar. Men reelt er intet, absolut intet, blevet afdækket tilbundsgående endnu.

Hvis hvidvask-skandalen var mindre i omfang, ville der ikke være tvivl om, at både bagmændene og de praktiske håndlangere ville blive straffet. I de seneste to år har der nemlig været markante sager om hvidvask via vekselkontorer i København, hvor der er faldet opsigtsvækkende hårde domme.

De kommende måneder vil afsløre, om de danske myndigheder også tør retsforfølge én af landets blot seks ‘systemiske finansielle institutioner’ med samme principfasthed.

Fusk på vekselkontoret

Hvidvaskning af sorte penge er langt fra et fænomen, der kun foregår i Danmarks største bank, Danske Bank. Små vekselkontorer udfører den præcis samme form for hvidvask af penge fra bl.a. narko- og hashhandlen, som Danske Bank har gjort i gigantisk skala med penge fra bl.a. våbensmugling til Nordkorea og skatteunddragelse i Aserbajdsjan.

26. januar 2017 idømte Østre Landsret en far og søn – 67-årige Jamal Al-Din Alrudayni og 34-årige Ali Alrudayni, der drev vekselkontoret Uni Travel & Exchange – en rekordstor bøde på 111 mio. kroner for omfattende hvidvask af penge. Samtidig fik de seks års fængsel. De havde anket dommen fra Københavns Byret men endte med at få skærpet bøden.

Østre Landsret vurderer, at vekselkontoret – der bl.a. havde købt 178.050 stk. 500 euro sedler svarende til 663.236.250 kr., eller 97 pct. af deres samlede køb af euro – har vasket i alt 223 mio. kroner hvide, som primært kom fra hashhandlen på Christiania. Eller hvad der svarer til blot en promille af Danske Banks aktiviteter i Estland.

Østre Landsret vurderer også, at aktiviteten i vekselkontoret på Nørrebrogade var særligt grov, fordi de to mænd havde medvirket til at sløre, hvordan de  organiserede kriminelle havde ‘tjent’ deres mange penge. Retten lægger således til grund, at udover det i sig selv er ulovligt at veksle sorte penge, er det en skærpende omstændighed, hvis man medvirker til at sløre den bagvedliggende kriminalitet. I hvert fald hvis man er et lille vekselkontor.

Efter dommen udtalte anklager Karina Ankergren fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet: ”Det er enorme beløb, som den her sag handler om, og de to mænd har efter rettens vurdering ikke været i tvivl om, at pengene kunne stamme fra kriminalitet. Den her dom cementerer over for alle i vekselbranchen, at hammeren falder, hvis man bryder den tillid, som hvidvask-systemet bygger på”.

Venter på Bagmandspolitiet

Hammeren falder. Hvis man er et mindre vekselkontor, der hvidvasker sorte penge. Anklageren siger videre: ”Dommen sender et tydeligt signal til alle i branchen om, at brud på den tillid som hvidvasksystemet bygger på ikke tolereres og betragtes som værende meget alvorligt. Der blev illegalt omvekslet 184 mio. kroner, og alle alarmklokker ville bimle og bamle i enhver normal vekselvirksomhed”.

Bimle og bamle.

Tidligere i år faldt endnu en dom. Et andet vekselkontor i København, New Travel And Exchange, fik en bøde på 40 mio. kroner, og indehaveren, 63-årige Mohamad Esmaeil Al-Karbalaie, blev idømt fire års fængsel for hæleri af særlig grov beskaffenhed og under særdeles skærpende omstændigheder.

Mohamad Al-Karbalaie var oprindeligt tiltalt for hvidvask af godt 112 mio. kr., men i domsafsigelsen satte retten beløbet til 40 mio. kr. plus forsøg på hvidvask af endnu 40 mio. kr. Samtidig blev ejerens 27-årige søn, der havde en generalfuldmagt i vekselbureauet, frifundet. Retten fandt det ikke bevist, at sønnen havde tilstrækkeligt kendskab til de ulovlige transaktioner. Og netop sådan skal det være.

Retssystemet skal forfølge og dømme de ulovligheder, der kan bevises og selvfølgelig lade tvivl komme de tiltalte til gode. Pointen er blot, at Jamal Al-Din Alrudayni, Ali Alrudayni og Mohamad Al-Karbalaie fra Nørrebro rent faktisk har fået helt rimelige straffe for hvidvaskning i millionklassen. Når det gælder de små vekselkontorer, der hjælper gadepushere, fungerer systemet. I hvert fald nogenlunde.

Dommene sætter også et niveau for, hvordan retssystemet vurderer hvidvask, og hvad man derfor kan forvente i retsforfølgelsen af de ansvarlige i Danske Bank: Millionbøder suppleres med betydelige fængselsstraffe. Hammeren falder over hæleri og sløring af kriminelle aktiviteter – i Danske Banks tilfælde storpolitisk svindel med bl.a. våbenhandel og organiseret skatteunddragelse.

Hvis der er lighed for loven i dette land, vil op til flere direktører fra Danske Bank skulle straffes med fængsel i mindst fire år. Og Danske Bank vil skulle have bøder og konfiskation for et beløb, som svarer til, hvad de har medvirket til at svindle for. Sådan ville det – heldigvis – være gået med et nyt vekselkontor på Nørrebro eller en lille andelskasse i provinsen.

Hvis den nu afgåede direktør Thomas Borgen, som får en klækkelig farvelbonus på op mod 20 mio. kr. med ud ad døren, ikke også ender inde bag tremmer sammen med sine ligesindede – Jamal Al-Din Alrudayni, Ali Alrudayni og Mohamad Al-Karbalaie – må det indledende spørgsmål besvares med et nej: Så gælder retsstatens principper ikke i praksis for de allerstørste, så kan man opnå straffrihed ved at være for stor til, at myndighederne i et lille land tør gribe ind.

Men svaret kommer først om lang tid: Bagmandspolitiet skal først op i omdrejninger og i gang med at grave i alle de lag og skjulte spor, som Danske Banks egen advokatundersøgelse behændigt er veget uden om – og både Jamal Al-Din Alrudayni, Ali Alrudayni og Mohamad Al-Karbalaie vil sikkert være ude af fængslet, inden efterforskningen konkluderes. Men så står der i det mindste tre fængselsceller klar.