Nyhedsanalysen
Intet nyt under solen
Intet nyt under solen
En af de mere kontroversielle udmeldinger i klimadebatten var, da tekstforfatter Signe Madsen i en kronik til Dagbladet Information (d. 8/9) skrev, at hun har ladet sig sterilisere, fordi ”børn belaster klimaet, og vi bør kaste et kritisk blik på vores reproduktion.” Det satte gang i en heftig diskussion, og i forlængelse af det har Information talt med fire generationer af forældre om deres bekymringer i forbindelse med at få børn. Artiklen giver et interessant indspark i diskussionen, fordi den illustrerer, at det at sætte børn i verden altid har været forbundet med en vis form for bekymring. Det, der er nyt, er, at det i dag er klimaet og ikke Cuba-krisen, vi er bange for.
