Brasiliens egen Donald Trump er værre end Donald Trump

Det virkede umiddelbart mærkeligt, men i sidste uge følte den britiske skuespiller Stephen Fry sig kaldet til at blande sig i brasiliansk politik. Han lagde en hjemmevideo ud på Buzzfeed Brasil, hvor han advarede brasilianerne mod at stemme på den stærkt højreorienterede kandidat Jair Bolsonaro, 63, hvis politik han kaldte ”ægte frygtindgydende”. Bolsonaro, som er tidligere kaptajn i den brasilianske hær, har siden 1991 siddet som kongresmand i det ene af den brasilianske parlaments to kamre, deputeretkammeret, og selv om han har været medlem af op til flere politiske partier, har hans politiske synspunkter altid været nogenlunde de samme, og han har ikke stukket noget ind under stolen: Bolsonaro er racist, han er homofob, han er kvindefjendsk, og han længes tilbage til dengang, Brasilien var et diktatur, som det var tilfældet fra 1964 til 1985. Det var tider, mener han, men staten begik bare en fejl: man skulle have slået flere dissidenter ihjel.

Stephen Fry, der er et kendt medlem af LGBT-miljøet, sagde i videoen, at hans møde med Bolsonaro var ”en af de mest forfærdende konfrontationer”, han nogensinde har haft med et menneske. ”Han lever i en fantasiverden af militarisme, som jeg finder dybt rystende og skræmmende.” Fry mødte Bolsonaro i 2013, da han rejste rundt som vært på BBC-programmet Out There og så på homofobi rundt om i verden. Optagelsen af deres rendezvous ligger på YouTube, og Fry ser skræmt ud, mens Bolsonaro alvorligt og med høj stemmeføring afviser, at de mange mord på homoseksuelle i Brasilien har noget med homofobi at gøre. ”De dør i stofrelaterede situationer, prostitution og bliver endda slået ihjel af deres egne partnere”. Fry forsøger sig med et argument om, at der er 418 dyrearter på Jorden, som udviser homoseksuel adfærd, men den eneste art, som ter sig homofobisk, er mennesket. Bolsonaro afviser det med, at Fry kommer fra en anden kultur, som ”Brasilien ikke er klar til”.

2013 er ikke så længe siden, men på det tidspunkt var det politiske billede i Brasilien et ganske andet. Dengang hed præsidenten Dilma Rousseff. Hun havde overtaget posten efter sin partifælle, den folkekære socialist Lula (Luiz Inácio da Silva), skopudserdrengen, der kom helt til tops. I dag afsoner den 72-årige Lula en 12 år lang dom for korruption, mens Rousseff, der tidligere havde været Lulas stabschef (og i vid udstrækning hånddukke), blev afsat i forbindelse med en rigsretssag i 2016, og hendes vicepræsident, Michel Temer, 78, som er digter og advokat og repræsenterer midterpartiet Partido do Movimento Democrático Brasileiro, blev indsat i stedet. Den politiske uro havde imidlertid sat sig sine spor på landets økonomi, og Temer så sig nødsaget til at føre en mere konservativ økonomisk politik og har rullet en række sociale programmer tilbage. Også hans regering er under beskyldning for korruption, og imens vokser arbejdsløsheden og uligheden.

Så hvis man er en højreorienteret demagog – en stærk mand med simple, hårde budskaber om lov og orden, som alle kan forstå – så er forudsætninger de helt rigtige. Timingen er perfekt. Ligesom Filippinernes præsident Rodrigo Duterte mener han, at man skal slå langt hårdere ned på kriminalitet. Ifølge FN og Amnesty International har Brasilien verdens højeste mordrate, og selv om landets militærpoliti tegner sig for en god del af dem, har Bolsonaro sagt, at de er for bløde og burde ”slå flere ihjel”, ligesom han engang har sagt, at han går ind for tortur.

Den snak tiltaler mange vælgere. Hans indsats som lovgiver i de 26 år, han har siddet i den brasilianske nationalforsamlings deputeretkammer, er ikke prangende. Den brasilianske avis Estadão skrev før sommeren, at han er kommet med mindst 171 lovforslag, hvoraf kun to er blevet til lov. Til gengæld er han uberørt af den store korruptionsundersøgelse Operation Bilvask (Lava Jato), som har ramt Lula og Rousseff, og som involverer det statslige olieselskab Petrobras og store nationale virksomheder, som har doneret penge til politikere.

Men der er noget ved Bolsonaros cocktail af nationalisme og traditionelle familieværdier, der går rent ind hos en pænt stor del af vælgerne, og som gør, at han er den af de 14 præsidentkandidater, der fører feltet i meningsmålingerne. Han er nomineret til kandidat af det socialliberale parti PSL, hans kandidatur er støttet af det lille ultrahøjreorienterede parti Partido Renovador Trabalhista Brasileiro (PRTB), og de to partier er gået i valgforbund under sloganet ‘Deus acima de todos’ – ‘Gud over alt’.

Hvad der heller ikke har gjort ham mindre populær er, at han 6. september blev stukket ned af en angiveligt sindsforvirret person, mens han førte valgkamp i byen Juiz de Fora i delstaten Minas Gerais. Knivstikket var dybt og perforerende, men han blev udskrevet fra hospitalet lørdag – på dagen, hvor tusindvis af borgere gik på gaden i byer over hele landet for at demonstrere mod ham og alt, hvad han står for.

Brasilien er et splittet land. Mens Bolsonaro tweetede, at det var dejligt at være hjemme hos familien og takkede for al den ”varme, jeg er blevet mødt med på vej hjem og i hele Brasilien”, flokkedes demonstranter i Rio de Janeiro og São Paolo med bannere og trommer og slagsange.

”Jeg kunne aldrig være venner med nogen, som støtter en person, der er racist, homofob og kvindefjendsk,” sagde en Tassia Casseli, der var til demonstration i São Paulo, til nyhedsbureauet Reuters. Medierne meldte også om demonstrationer for Bolsonaro over hele landet, men dog ikke i samme størrelsesorden. En kvindelig tilhænger i Rio blev citeret for, at hun aldrig har hørt Bolsonaro sige ”noget forkert” om kvinder. ”Han er imod voldtægt, stoffer og for familien. Jeg har to døtre, og jeg ønsker det bedste for dem,” sagde Alessandra Sampaio.

Bemærkningen om voldtægt går nok på, at Bolsonaro i 2015 sagde, at mindreårige skal behandles som voksne, hvis de begår forbrydelser som mord eller voldtægt. Da kongreskvinden Maria do Rosário dertil kaldte ham en ”voldtægtsmand”, svarede han, at hun ikke var ”værdig til at blive voldtaget”. Det fik han en injuriedom for.

I den seneste meningsmåling fra analysebureauet Dafolha får Bolsonaro 32,6 pct. af stemmerne. Ifølge nyhedsmediet Bloomberg skal han tillige have støtte fra andre præsidentkandidater med mere end 17,4 pct. af stemmerne bag sig, hvis han skal have absolut flertal og undgå en anden valgrunde. Det vil sige 25,7 millioner af de 147,3 millioner stemmeberettigede brasilianere.

Bolsonaros største konkurrent er Fernando Haddad fra Arbejderpartiet. Haddad er i vid udstrækning den fængslede Lulas opfindelse, og han orienterer sig angiveligt efter, hvad Lula siger, han skal gøre. Det er ikke optimalt med en kandidat, der minder om en stedfortræder, men Haddad er dog tidligere borgmester i São Paolo. Som Washington er inde på, kan en ‘finalekamp’ i anden valgrunde mellem Bolsonaro og Haddad ende som et lidt bittert opgør mellem højreorienterede og venstreorienterede kræfter, der intet har til fælles.