Har Saudi-Arabien myrdet Jamal Khashoggi?

Det lyder som noget fra plottet til en måske lidt for fantasifuld krimi: En systemkritiker går ind på sit eget lands konsulat for at ordne det sidste papirarbejde i forbindelse med en skilsmisse, mens hans forlovede venter udenfor. Men hun venter forgæves. I 11 stive timer venter hun, men han kommer ikke ud. Så kontakter hun myndighederne, og i løbet af få dage er en diplomatisk krise af international beskaffenhed under opsejling.

Men det her er virkelighed. Klokken 13.14 lokal tid den 2. oktober trådte den 59-årige saudiske journalist Kamal Khashoggi ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul – det viser overvågningsbillederne – og han kom ikke ud igen. De tyrkiske myndigheder vurderede ret hurtigt, at han ikke alene måtte være blevet tortureret og myrdet derinde, men også parteret og lagt i mindre æsker, som er blevet fragtet væk i en sort varevogn og måske, måske ikke fløjet tilbage til Saudi-Arabien. Tidligere samme dag var to saudiske jetfly nemlig landet i Istanbul Atatürk Lufthavn, og de lettede igen inden dagen var omme.

En anonym ”senior official” fra det tyrkiske sikkerhedsapparat betegner over for The New York Times hele operationen som kompleks. På de to fly var der angiveligt 15 saudiske agenter, og de havde medbragt en bensav til formålet. ”Det er ligesom i Pulp Fiction,” siger den tyrkiske embedsmand.

Som avisen også anfører, er det uklart, hvordan Tyrkiets regering kan være så sikker på, at Khashoggi er blevet myrdet og parteret, og beskyldningerne mod det saudiske kongehus lægger et stort pres på begge parter.

I den arabiske verden er Jamal Khashoggi meget kendt. Han har i årevis skrevet om saudiske samfundsforhold, blandt andet som klummeskribent i Washington Post, og han har 1,6 mio. følgere på Twitter. Efter episoden på konsulatet bliver han talt om og diskuteret på allerhøjeste niveau. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, sagde mandag, at han personligt ”forfølger” sagen. En af Erdoğans politiske rådgivere, Yasin Aktay, sagde samme dag i et telefoninterview med CNN, at han personligt tror, at Khashoggi er blevet myrdet på det saudiske konsulat. ”For hvis han var i live, ville sauderne fremvise beviser for, at han er i live”. Han tilføjede, at hvis Khashoggi ikke er gået fra konsulatet på normal vis, ”så har han muligvis forladt det i bedøvet tilstand eller i småstykker”.

Da USA’s præsident Donald Trump i går landede med helikopter på plænen foran Det Hvide Hus i Washington, D.C., bad reportere ham forholde sig til Jamal Khashoggis forsvinden. ”Det bekymrer mig,” sagde han. ”Jeg kan ikke lide at høre om det. Forhåbentlig løser det sig selv. Lige nu er der ingen, som ved noget om det. Men der er nogle rimelig slemme historier i omløb. Jeg kan ikke lide det.”

Man kunne høre, at han måtte være blevet briefet om rygtet om parteringen.

Senere tweetede hans vicepræsident Mike Pence, at han er ”dybt bekymret” over forlydenderne om Khashoggis skæbne. ”Hvis det er sandt, er det en tragisk dag. Vold mod journalister over hele kloden er en trussel mod pressefriheden og menneskerettighederne. Verden fortjener svar.”

Fra både EU og FN forlød det tirsdag, at man ønsker en tilbundsgående, uafhængig undersøgelse af, hvad der er sket. Det tilbød Saudi-Arabiens kronprins og de facto-leder Mohammed bin Salman al Saud (kendt som MbS) allerede i et interview med Bloomberg News, som fandt sted på kongepaladset i Riyadh onsdag aften – altså kun en dag efter Khashoggis forsvinden. Interviewet, som blev forestået af Bloombergs øverste økonomiredaktør, Stephanie Flanders, handlede mest om Saudi-Arabiens økonomi og lidt om menneskerettigheder og en lille smule om Khashoggi.

”Vi hører rygter om, hvad der er sket. Han er en saudisk statsborger, og vi er meget opsatte på at finde ud af, hvad der er sket med ham. Og vi vil fortsætte vores dialog med den tyrkiske regering for at se, hvad der er sket med Jamal der,” sagde kronprinsen.

Da Flanders nævnte, at Khashoggi blev set gå ind på konsulatet og ikke kom ud igen, svarede MbS, at han havde forstået det sådan, at Khashoggi gik igen ”efter nogle minutter eller en time. Jeg ved det ikke. Vi er ved at undersøge det gennem udenrigsministeriet for at finde ud af præcis, hvad der er sket.”

”Tyrkiske embedsfolk siger, at han stadig er derinde?” spørger Flanders (det var dagen efter Khashoggis forsvinden).

”Vi er rede til at lade den tyrkiske regering undersøge vore faciliteter. Faciliteterne er selvstændigt territorium, men vil vil tillade dem at gå ind og lede og gøre lige, hvad de har lyst til. Hvis de ønsker det, vil vi naturligvis tillade dem det. Vi har intet at skjule,” lød svaret fra MbS.

Bloomberg spørger også, om Khashoggi vil blive blev stillet for en anklager i Saudi-Arabien, hvortil MbS svarer, at de først skal finde ham, og ”hvis han er i Saudi-Arabien, ville jeg vide det”.

Og med det svar er vi fremme ved sagens kerne. En storstilet operation med jetfly og et 15 mand stort saudisk hit squad med en bensav kan ikke finde sted uden Mohammed bin Salmans vidende; det kan ikke være iværksat af andre end ham.

Den 33-årige Mohammed Bin Salman blev gjort til tronarving i juni sidste år, og siden har han arbejdet målrettet på at reformere det ekstremt konservative saudiske samfund under kampagnenavnet ‘Vision 2030′. Han har slået hårdt ned på korruption i de højere samfundslag – det har folk i den enorme kongefamilie også fået at føle – og han har gjort det lovligt for kvinder at køre bil. Men samtidig har han været efter dissidenter, politiske ‘afvigere’ og menneskerettighedsaktivister – inklusive flere prominente saudiske kvinder, der i årevis havde kæmpet for ligestilling eller i det mindste retten til at køre bil, herunder Samar Badawi, som blev arresteret sidst i juli (hvilket førte til en diplomatisk krise mellem Canada og Saudi-Arabien, efter at Canada havde fordømt ørkenstaten for brud på menneskerettighederne). Så kronprinsens reformer handler også om at konsolidere magten og vise, at ingen kan vide sig sikre.

”Der er nu en følelse af, at selv om man ikke er aktivist, så er bare det at have en mening farligt,” udtalte en menneskerettighedsaktivist, som af sikkerhedshensyn er rejst ud af Saudi-Arabien, forleden til The Intercept. ”Lige nu har jeg ikke forhåbninger om nogen former for aktivisme inde i kongeriget.”

Jamal Khashoggi har ikke været tilbageholdende med at kritisere Mohammed bin Salman i sine klummer i Washington Post, fordi han, som  kommentatorkollegaen David Ignatius skriver i samme avis, havde valgt altid at skrive det, han opfattede som værende sandheden. ”Khashoggi har altid været den slags journalist, som irriterer myndighederne,” skriver Ignatius, der har kendt Khashoggi i 15 år. ”Han var en af den slags journalister, som simpelthen ikke ville bakke ud, hvis han var overbevist om, at han havde ret.”

Jamal Khashoggi begyndte allerede at være på kant med det saudiske styre for 25 år siden. Han blev redaktør for reformavisen Al Watan i 2003, men blev fyret fra den, da han havde trykt en artikel, som kritiserede salafistisk ekstremisme, skriver Ignatius: ”Khashoggi var en passioneret tilhænger af at reformere den arabiske verden, som han opfattede som korrupt og uærlig. Han voksede op i Medina som søn af en sauder, der ejede en lille tekstilforretning. Han gik på college i USA og læste på Indiana State University. Han omfavnede også islam, meldte sig ind i Det Muslimske Broderskab og var i de sene 1970’er venner med den unge Osama bin Laden, som han forsøgte at vende væk fra voldelige midler.”

I The New Yorker skriver journalisten og Mellemøst-eksperten Robin Wright, at sidste gang hun talte med Jamal Khashoggi, gav han udtryk for, at han frygtede for sit liv: ”’Selvfølgelig så de mig gerne ude af billedet,’ sagde han. Han har sagt det til mig før, men på det her tidspunkt havde han levet i eksil i Washington i mere end et år, så jeg troede, at han overdrev faren.”

Wright citerer fra en kommentar, som Khashoggi skrev i Washington Post i september 2017. Her beskrev han den rejse, han selv havde været på, før han begyndte at kritisere sin egen regering: ”Det var smertefuldt for flere adskillige år siden, da flere af mine venner blev arresteret. Jeg sagde ingenting. Jeg ønskede ikke at miste mit arbejde eller min frihed. Jeg var bekymret for min familie,” skrev han. ”Jeg har valgt anderledes nu. Jeg har forladt mit hjem, min familie og mit job, og jeg siger, hvad jeg mener. At gøre andet ville være at forråde de mennesker, som sygner hen i fængslet. Jeg kan tale, hvor så mange ikke kan. Jeg vil have, at I skal vide, at Saudi-Arabien ikke altid har været, som det er nu. Vi saudere fortjener bedre.”

Tirsdag forlød det, at de tyrkiske myndigheder nu skal foretage en retsmedicinsk ransagning af det saudiske konsulat, og ifølge ”en velinformeret kilde”, som det Washington-baserede arabiske medie Al-Monitor har talt med ”under betingelse af streng anonymitet”, vil bygningen blive ”behandlet som et gerningssted” med ”sporhunde og det hele”.