Kunstøkonomi: Det som Banksy lidt klodset prøver at sige. Det kan ikke være gået manges næse forbi, at den berygtede rockstjernekunster og kunstaktivist Banksy lykkedes med et af sine største stunts i karrieren sidste weekend. For øjnene af det måbende og formodentlig også temmelig rige auktionspublikum på Sotheby’s i London makuleredes et af hans mest ikoniske værker ”Girl with balloon” via en makulator hemmeligt installeret i billedrammen i det øjeblik, hammeren faldt over værket. Godt 10 mio. kroner hang nu i laser, men køberen meddelte hurtigt, at han ikke ønskede at levere værket tilbage, selv om Sotheby’s tilbød at tage imod det.
Der er god købmandskab i ikke at levere et ødelagt “Girl with ballon” tilbage, for som flere eksperter ret hurtigt påpegede, blev værket i det sekund endnu mere værd. Også selv om selve pointen med stuntet formentlig var at vise, hvor absurd kunstøkonomien er blevet og på den måde lade paradokset være indbygget i pointen. Men dykker man ned i kunstens økonomi, viser det sig, at manden har noget at sige. Næsten ved hver eneste større anlagt auktion foretaget af Christie’s eller Sotheby’s bliver nye rekorder slået. Således også ved Sotheby’s ”Banksy-auktion” i weekenden. Den (kun) 48-årige britiske kunster Jenny Savilles maleri ”Propped” opnåede hammerslag på knap 100 mio. kroner med salær og gjorde dermed Saville til verdens dyreste nulevende kvindelige kunstner. Kunsten er gået amok, og den har været det længe.
Lasse Lavrsen og Føljeton er gået i dybden med økonomien, der på den ene side er helt løsrevet fra enhver fornuft og markedsøkonomi, men som på den anden side er det perfekte spejl for hele den moderne økonomi og dens op- og nedture.