Den græske krise, der blev Europas

Landet er ikke meget større end Sverige, og alligevel har Grækenland stået som den centrale aktør i Europas seneste to store kriser: Gældskrisen, der tog alle overskrifter i 2015, lige indtil flygtningekrisen tog over.

Gældskrisen var en græsk krise, der voksede sig stadig større og blev en europæisk krise. Den store konflikt i Europa stod i 2010 ikke mellem øst og vest, men mellem den tyske kansler Angela Merkel og Grækenlands premierminister Alexis Tsipras. Mellem Nordeuropa og Sydeuropa.

I 2015 blev flygtningekrisen altomfattende. Flygtningekrisen var ikke en græsk krise, men blev det. Det kan godt være, at Grækenland var økonomisk i knæ, men det ændrede ikke på flygtningestrømmene, der havde retning hen over Middelhavet og mod de græske øer. I disse dage diskuteres Grækenland igen i Bruxelles. Denne gang handler det om muligheden for at ekskludere Grækenland fra Schengen-samarbejdet og lukke den europæiske grænse mod syd, hvis ikke Grækenland får styr på sine flygtninge.

En udemokratisk magt

Da Alexis Tsipras med Syriza i 2012 vandt magten, tolkede han det som et stærkt folkeligt mandat til at sige nej til de sparekrav, som trojkaen EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond havde formuleret. Det græske folk mente utvivlsomt deres nej, men det var deres kreditorer langt fra påvirkede af.

Det er konflikten mellem Syriza og trojkaen, der danner baggrund for Yanis Varoufakis’ nye paneuropæiske parti, DiEM, hvis primære ambition er at ‘demokratisere’ Europa, sådan som vi i sidste uge fortalte om i føljetonen Varoufakis.

Som finansminister i 2015 i Tsipras’ regering var det Varoufakis, der forhandlede de græske lånevilkår – lige indtil forhandlerne på den anden side af bordet frabad sig den karismatiske, men også kontroversielle Varoufakis’ tilstedeværelse. Efter folkeafstemningen, hvor grækerne bøjede sig for kreditorernes krav, forlod Varoufakis posten som finansminister.  Skal man rigtig forstå Varoufakis og DiEM, handler hele partiet om hans møde med det, han oplevede som den udemokratiske og institutionelle magt i Europa.

Der er ingen bedre måde at komme tæt på og forstå Varoufakis’ erfaringshorisont end at se Paul Mason og Theopi Skarlatos’ dokumentar-serie #ThIsisACoup. Føljeton bringer i samarbejde med The Intercept og Fields of vision i de kommende dage de fire afsnit af dokumentar-serien. I dag viser vi det første afsnit, poetisk betitlet ‘Angela, sut min pik’.

Mason og Skarlatos har fået helt unik adgang til forhandlingerne mellem den græske regering og trojkaen.

Se første afsnit

Første afsnit begynder på valgnatten i januar 2015. Se den her (15 minutter):

#ThisIsACoup, afsnit 1: ‘Angela, sut vores nosser’