Et isbjerg af fordomme

20-årige Malu Rosing har langt kulsort hår, dybe brune øjne og er sortklædt fra top til tå. Fra hendes øreflipper dingler to ovale øreringe, der skinner blankt i blå og grøn, alt efter hvordan lyset strejfer dem.

Hun griber let fat i øreringen i højre øre og siger: ”En dag hvor jeg havde de her øreringe på, var der en pige, der spurgte, om de forestillede fisk. Altså siden jeg var fra Grønland. Men sådan er det jo ikke. Ikke alt ved mig har noget med Grønland at gøre.”

Malu flyttede sidste år alene til København, og for to måneder siden begyndte hun på en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet. Hun er opvokset i Nuuk men tilbragte et år på efterskole på Frederiksberg og drog efter gymnasiet på Kunsthøjskolen i Holbæk, inden hun slog sig ned i den toværelses lejlighed på Nørrebro, hun bor i i dag.

Uddannelsesmuligheder er nemlig ikke det, Grønland har det bedste udbud af – og det gælder helt fra folkeskoleniveau. Mange unge grønlændere får ikke færdiggjort folkeskolen, hvilket særligt er på grund af skolemangel og de store afstande, der er mellem skole og hjem i Grønland.

Bor man for eksempel i en bygd, dvs. en lille landsby med op mod 500 indbyggere, er man tvunget til at flytte til en større by, når man starter i 7. klasse. Det betyder, at man allerede som 12-13-årig skal flytte på et opholdshjem alene og uden sin familie for at afslutte folkeskolen. Det resulterer bl.a. i, at 75 pct. af grønlænderne dumper en eller flere eksamener i folkeskolen. 64 pct. af de grønlandske unge begynder ikke på en ungdomsuddannelse, og det står i skarp kontrast til de drømme, de har, da 90 pct. af dem har et ønske om at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Det er sjældent, Malu selv bringer sine grønlandske rødder på bane, når hun møder nye mennesker i Danmark. Men hun oplever, at meget fokus bliver kanaliseret over på det, når den snak udfolder sig. ”Så er det ikke længere dig som person, de ser, men en, der er fra Grønland,” konstaterer Malu.

Jeg sidder lige her

Hun fortæller, at det sker, næsten hver gang hun møder nye mennesker i Danmark. Malu beretter, at det at være grønlænder ofte hænger uløseligt sammen med at blive mødt af en masse fordomme.

”Lige så snart jeg siger, jeg kommer fra Grønland, så kommer alle spørgsmålene: Bor du så i en iglo? Har I en isbjørn som kæledyr? Og så noget med ‘grønlænderstiv’ og guldbajer og alt det der,” fortæller Malu. ”Der var en fra universitetet, der sagde til mig: ‘Nå, men du må da også indrømme, at der er da mange, der bekræfter de fordomme?’ Så kigger jeg bare på ham og siger: ‘Jamen, jeg sidder jo lige her?’”

Hun føler, at der er en tendens til at de mange dårlige historier om Grønland og det grønlandske folk, som også fylder mediebilledet, bliver altoverskyggende og står i vejen for historierne om de mange ”velfungerende” unge grønlændere.

Hvad mener du, når du siger velfungerende?

“Det irriterer mig faktisk også, at man skal bruge det ord. Hvis jeg var vokset op i Danmark, ville jeg vel bare være ‘normal’?” siger Malu.

Hun erkender i samme ombæring, at hun selvfølgelig er bevidst om de mange sociale problemer, Grønland kæmper med, som højst sandsynligt har været grobund for de fordomme, hun møder i Danmark.

Uvidenhed udvisker nuancerne

Malu er overbevist om, at de fordomme, som grønlændere i Danmark møder, bunder i en grundlæggende mangel på viden. For modsat Grønland, hvor man bliver undervist i dansk og om Danmark fra allerførste skoleår, så er det i Danmark stærkt begrænset, hvor mange lektioner om Grønland, der er at finde på de danske skoleskemaer.

Netop undervisning er også en essentiel del af dette års Operation Dagsværk-kampagne. Institut for Menneskerettigheder konkluderede i en undersøgelse fra 2015, at en del grønlændere og færinger bliver mødt med fordomme og uvidenhed af etniske danskere. Derfor har den frivilligt drevne elevorganisation udarbejdet et borgerforslag, der stiller krav om obligatorisk undervisning i Rigsfællesskabet, dvs. både Grønland og Færøerne, i den danske folkeskole.

Malu oplever, at danskernes viden mangler nogle nuancer og er sikker på, at hvis undervisning i folkeskolen bliver obligatorisk, så vil fordommene også stille og roligt fordufte.

Du kan høre flere unge grønlændere fortælle om deres møde med danskernes fordomme i første afsnit af Operation Dagsværks podcast.