”Ahh! You’re from Denmark! Hygge? And Michael Laudrup!?”
Det er noget smukt og universelt over denne sætning. Prøv at sige den højt med en række forskellige accenter. Italiensk, portugisisk, egyptisk, bulgarsk. Den fungerer, så at sige, på samtlige sprog.
Du har sikkert også selv hørt en parafrase over sætningen, hvis du har bevæget dig ud over de danske landegrænser. Måske det har været på et marked, hvor et flot silketørklæde til en særdeles favorabel pris har ligget og fristet. En slesk fyr i sit stiveste puds fanger dine øjne, og du genkender straks typen – det kan kun være sælgeren. Og sælger er han. Så selvfølgelig gebærder han sig mere subtil end blot at gå direkte til prisen. Først skal den personlige relation bygges op. Verdens ældste salgstrick. ”Where are you from?” indledes det, og resten kender du.
Det er skørt, for det virker. Det er jo ikke, fordi man ikke kan gennemskue, hvad den lille sleske mand med det fedtede sælgerhår er ude på. For sælger er han. Men alligevel kommer der en lille varm knude af stolthed, når de gebrokne danske ord kommer ud af munden på ham. Lad os bare kalde det en patriotisk ild. Det er rart, at nogen genkender vores lille land ude i den store verden. At vi har noget, der er vores, som resten af verden også vil have. Ingen andre har ordet hygge, men de vil hygge sig. Ingen andre har Michael Laudrup, men de vil have Michael Laudrup-finten på deres hold.
Et dansk eksporteventyr
Mere vil have mere. For det er dejligt, at vi har hygge og Laudrup, men er det virkelig så unikt igen? Er det godt nok for os?
Tag nu hygge. Er det følelsen eller ordet, vi mener, vi har patent på? På engelsk har de cozy, som vel altså betyder omtrent det samme. Det ser nu også ud til, at hygge som fænomen trives ganske fint udenlands.
Så er der Michael Laudrup. Fantastisk fodboldspiller! Altså frem til 1998, hvor han lagde fodboldstøvlerne på hylden. I maj i år stoppede han som cheftræner for Al-Rayyan i Qatar. Det er velsagtens nærmest lidt pinligt, at han stadig er den fodboldspiller, vi huskes bedst for. Desuden har andre lande folk som Messi og Ronaldo, så Laudrup gør os ulykkeligvis ikke unikke.
Men nu har vi fået en ny chance. Det amerikanske medie Quartz har foreslået, at amerikanerne indfører det danske ord politikerlede. Op mod det amerikanske midtvejsvalg er mange amerikanere ganske forbistrede over deres uduelige politikere. Men de synes ikke, de har et ord til at udtrykke det. Det har vi. Politikerlede!
”Ahh! You’re from Denmark! Politikerlede?” Det kan altså et eller andet. Det er noget, vi kan være stolte af. Det er en sætning, der indfanger den kolde dansk-nordiske bullshit-resistens. Og det er noget, vi kan udbrede til store dele af verden. Hvem kan ikke bruge ordet politikerlede? Storbritannien? De har om nogen brug for det med Brexit. Frankrig? Mais bien sûr, dér er venstrefløjslederen Jean-Luc Mélenchon ved at blive undersøgt for fusk med kampagnemidler. Og så er der selvfølgelig USA, hvor Trump pludselig vil opruste med flere atombomber. Altså sammen lige til en gang politikerlede.
De andre lande har brug for noget, og det, de har brug for, kan vi levere: masser af politikerlede. Så hold på hat og briller. Det helt store danske kulturelle eksporteventyr starter med politikerlede. /Andreas Terp