Nyhedsanalysen
Janet Malcolm ser på billeder
Janet Malcolm ser på billeder
Det er svært at indkapsle Janet Malcolms essay ‘Six Glimpses of the Past’ om fotos og hukommelse i det seneste nummer af The New Yorker her på få linjer. Den 84-årige skribent, hvis hovedfelt er psykoanalyse, ser på billeder fra sit og sin families liv, og måden, hvormed hun skriver om det, er sært dragende. På et af billederne ser hun ned på perronen fra et togvindue sammen med sine forældre i Prag i 1939. Hun ser ikke selv glad ud, men hendes forældre smiler. Fotoet blev taget af en fjern fætter til hendes mor, Jiří Kašpárek, som blev tilbage Tjekkoslovakiet, men senere emigrerede til USA ligesom dem. Som barn, skriver Malcolm, var hun sikker på, at der havde været et eller andet mellem Jiří og hendes mor. ”Det gik mange år, før jeg forstod, at han var en særdeles seriøs mand og bestemt aldrig havde været min mors elsker.” Men prøv nu selv at læse teksten.
…