Man ved, at den er helt gal, når folk begynder at sparke nedad. Tungt og koldt. Når middelklassefolk pludselig ikke længere vil hverken se, høre på eller lugte til alle samfundets dovendidrikkere, hashhoveder, nasserøve og skvatpissere.
De mest socialt sårbare skubbes i stigende grad væk til en parallelsamfund, uden for syne. Væk med alle betlerne, tyvepakket, hesteslagterne og andet udskud.
Natten til tirsdag blev Hus Forbi-sælgeren André Christiansen anholdt, da han lå og sov på Strøget i København sammen med nogle andre hjemløse. Han måtte dog ikke ‘nøjes’ med en bøde på kr. 1.000,-, men også – og helt opsigtsvækkende – blev han straks forvist fra byen: Rent administrativt valgte en flok unge betjente at udstede et zoneforbud mod, at André Christiansen opholder sig i hele Københavns Kommune i de næste tre måneder.
Ja, du læste rigtigt! En hjemløs mand er blevet sendt uden for bymurene, som i middelalderen, fordi politiet mente, at han virkede såkaldt ”utryghedsskabende” på de forbipasserende. André Christiansen – der er et velkendt ansigt i bybilledet omkring Kongens Nytorv og Nørreport – er nu blevet deporteret væk fra det område, hvor han lever og bor.
Uden dom. Uden andet retsgrundlag end at nogle tilfældige og udefrakommende betjente mener, at det er ‘utryghedsskabende’, når voksne mænd ikke har andre muligheder end at sove på gaden.
Forbudt at være hjemløs
Den barske virkelighed er, at over 6.600 borgere i dag lever på gaden i Danmark, og antallet er stigende. Intet tyder på, at sociale problemer kan deporteres.
Siden sidste år, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog en ”skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri”, er levevilkårene imidlertid gået fra ondt til værre for de mange mænd, for, ja, det er primært mænd, der lever som hjemløse i Danmark.
Formand for SAND i hovedstaden, de hjemløses organisation, er fortvivlet efter forvisningen af André Christiansen: ”Det er reelt blevet forbudt at være hjemløs. Det efterlader manden her som kriminel, for han kommer til at bryde det her forbud. André har sit arbejde, sine kunder, sin base og hele sin omgangskreds – sin gadefamilie, som det kaldes – i Indre By,” siger SAND-formand Kim Allan Jensen:
”Han kommer til at skulle gå rundt de næste tre måneder og være bange og gemme sig for politiet. Det er ikke værdigt. Det er at kriminalisere hjemløse for at være hjemløse”.
Udviklingen er ved at vende op og ned på virkeligheden. Forvrænge proportionerne – og absurd nok gøre det forbudt at være på røven. Men hvem er det egentlig, der skaber utryghed? Hvem er det, som er mest uhyggelige?
Nu bliver det creepy
Er det disse gadens forsømte, men frie fugle, der faktisk lever et enkelt moralkodeks, som den hjemløse Chopper fortalte i Føljetons artikelserie om gadens hierarki: ”Gaden er dit hjem, så gadens regler tilsiger, at du opfører dig pænt, mere pænt end alle andre, der går på gaden. Folk husker dig næste dag. Du rydder op efter dig selv. Du stjæler ikke,” fortalte Chopper.
Er det vitterligt folk som f.eks. André og Chopper, der gør tilværelsen utryg? Eller er det snarere den snigende opløsning af basale rettigheder, som deportationerne er håndgribelige udtryk for? Her efter halloween kan man overveje, hvad der egentligt er mest uhyggeligt i dagens Danmark: At de 6.600 mennesker, der ikke har noget hjem, fortsat må sidde og sove på en bænk? Eller at disse medborgere skal deporteres ud af byerne?
Flertallet i Folketinget er ikke i tvivl: De hjemløse skaber utryghed. Men lad dig ikke narre af de skræmte politikere, for det er i sandhed politikerne selv, der for alvor er creepy. Det er flertallet i Folketinget, der har vedtaget en lovgivning, der i stigende grad gør det utrygt at leve i et land, hvor vores mest fundamentale borgerrettighederne nu er ved at blive optrævlet fra bunden og op.
Et samfund, der ikke kan rumme sine mest udsatte – de husvilde, posedamerne og nattens sidste drukkenbolte – har mistet respekten for sig selv. /Lars Trier Mogensen