DNSAP møde i Holte den 13 marts 1934. Frits Clausen med fanen
Yo, vær hilset, så er det atter weekend, paraderne er nede, solen skinner, og ingen ved deres fulde fem har vel lyst til at få klasket et etisk dilemma i ansigtet lige nu. ”Kom igen mandag morgen,” siger du snapt og skynder dig at tilføje: ”… helst en gang over middag”.
Men avisernes forsider er fulde af dem – de etiske dilemmaer. Flere af dem er heldigvis ikke vores, men nogle, som andre har stået i. Tag den bizarre sag om den saudiske journalist Jamal Khashoggi, som gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i begyndelsen af oktober og aldrig kom ud igen. Til saudernes store mishag bliver de tyrkiske myndigheder ved med at dryppe små nye oplysninger ud om, hvad der præcis er sket derinde, da døren lukkede i bag Khashoggi. En ting er, at han angiveligt blev kvalt og parteret. Det har omverdenen næsten vidst i en måned. Nu siger en af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğans rådgivere så, at liget efter parteringen er blevet ”opløst” for at fjerne spor. Det er jo ren Breaking Bad, sæson 1, episode 2. Men den lyssky falanks af saudere, der har stået for det lavpraktiske den dag, har sgu nok ikke gjort sig de store overvejelser om handlingens etiske aspekter, når det kommer til stykket.
Gør noget nu
Så er der den her, som i bund og grund er lige til og i lidt højere grad end Khashoggis tragiske skæbne kommer os alle sammen ved: Hvis mennesket ikke gør noget lige nu og bremser vores bersærkergang mod klodens biodiversitet og økosystemer, så baner vi vejen for vores egen udryddelse.
Sådan lyder advarslen i hvert fald fra chefen for FN’s konvention om biologisk diversitet. ”Tabet af biodiversitet er en stille dræber,” siger Cristiana Pașca Palmer til The Guardian lørdag. ”Det adskiller sig fra klimaforandringerne, hvor folk kan mærke en indvirkning i deres dagligdag. Når det handler om biodiversitet, er det ikke så åbenlyst, så når den tid kommer, hvor man kan mærke, hvad det betyder, er det muligvis for sent.”
Og der er ikke 20 eller 15 år til at tage affære; vi skal foretage os noget inden 2020. Urghh.
Bovrup-kartoteket
Okay, lad os slutte dagens tekst af med noget mere håndgribeligt. Fredag kom det frem, at foreningen Danske Slægtsforskere har offentliggjort dele af Bovrup-kartoteket – dvs. arkivet over danske medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), som folk fra modstandsbevægelsen beslaglagde i 1945 og udgav i 1946 (samme år blev der nedlagt fogedforbud imod trykte eksemplarer af det). Oplysningerne ligger altså online. Og hvad så nu? Når man ved, at det er der, er det meget svært at lade det ligge og holde øjnene for sig selv. Det er som at komme forbi et trafikuheld.
I det fulde Bovrup-kartotek, som blev samlet i landsbyen Bovrup, hvor DNSAP og dets leder fra midten af 30’erne og frem Frits Clausen havde hovedkvarter, optræder 22.795 personer med navn, stilling, adresse, fødselsdato og ikke mindst dato for indmeldelse. Det udgivne materiale er indtil videre omfattet af 5.265 navne, som alle er født for mindst 110 år siden. Alligevel er det ret fascinerende at scrolle ned gennem siderne. Alle de efternavne og stillinger … Dumhed, kynisme, blåøjethed, afstumpethed, idioti, eller hvad man skal kalde det, har ingen fine fornemmelser. Alle faggrupper synes repræsenteret. Her er læger, kassererer, skovfogeder, kunstmalere, musikdirektører, landmænd, chauffører, skolelærer, mekanikere, inkassatorer, slagtere, arbejdsmænd, journalister, etc.
I Bovrup-kartoteket er der ingen nuancer, ingen forklaringer, ingen mellemregninger, kun iskold data. Der, hvor man må sige, at der er koldest, er i kolonnen for indmeldelsesdato. Søger man på ”1945”, altså året for Anden Verdenskrigs afslutning og nazi-Tysklands endeligt, dukker der nogle få (ulykkelige? Stupide? Godtroende?) sjæle op. Den 19. marts 1945 er der for eksempel en frue på 5. sal i Holsteinsgade nummer 34, der finder det betimeligt at melde sig ind i nazistpartiet. Og hold nu fast: Den 23. april, blot få uger inden Danmarks befrielse den 5. maj, synes en maskinarbejder i Rantzausgade 15 åbenbart, at nu er det på tide at få papir på, at man er nazist.
Hvad pokker kan der være sket for manden? We don’t know. Vi ved heller ikke, om familien og generationerne efter er klar over, at han meldte sig ind der. Det kan de så eventuelt opdage nu. Foreningen Danske slægtsforskere siger, at de har lagt kartoteket ud ”med henblik på brug i personalhistorisk forskning”.
Da Kristeligt Dagblad bragte historien om kartotekets udgivelse i går, valgte de naturligvis den etiske vinkel og citerede historikeren Claus Bryld for, at det er ”etisk uforsvarligt” at hænge folk ud, blot fordi de var medlem af partiet. ”Flere af dem, der står i arkivet, er også allerede blevet straffet. Men skal deres familie så også straffes, fordi de tilfældigvis var i familie med en person, som var tilknyttet partiet? Der er en masse moralske problemer i at offentliggøre sådan et arkiv, og jeg ved ikke, om jeg synes, at det er korrekt.”
Vi ved det heller ikke. Men vi har set et trafikuheld fuld af stillinger og titler på mere end 70 års afstand og kunne ikke lade være med at stoppe op og glo. I øvrigt er nogen kommet Danske Slægtsforskere i forkøbet. På hjemmesiden bovrup-kartoteket.dk kan man købe en nytrykt udgave af københavnerkartoteket på tilbud for 99 kr. Spar 200 kroner. Om du vil købe den, er dit hovedbrud. /Oliver Stilling