Nyhedsanalyse

Drabet på Nedim Yasar

(ARKIV) Nedim Yasar, tidligere bandemedlem fotograferet den 3. februar 2017. Det var ifølge eb.dk den tidligere bandeleder Nedim Yasar, der mandag blev skudt i København, da han forlod receptionen for sin bog, der netop er udkommet.. (Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix)

Dræbt: Mandag aften blev den 31-årige Nedim Yasar skudt på åben gade på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter, da han var på vej hjem fra sin egen bogreception. Han døde af sine kvæstelser ud på morgenen. Nedim Yasar var radiovært på Radio24syv og tidligere leder af banden Los Guerreros i København men havde siden 2012 været ude af miljøet efter et forløb igennem politiets exit-program. Herefter læste han til pædagog og blev radiovært på kriminalmagasinet Politiradio sammen med journalisten Marie Louise Toksvig. Politiet leder stadig efter gerningsmændene og i øvrigt også et klart motiv.

BOG: Marie Louise Toksvig var også ghostwriter på den selvbiografiske bog, Nedim Yasar netop var udkommet med, Rødder. Den handler om hans fortid i det kriminelle miljø og læsningen af landets anmeldere er naturligt nok sket i lyset af det tragiske dødsfald. Men i alle medier er bogen blevet beskrevet som en medrivende og vigtig bog, der også tager fat i mere grundlæggende samfundsproblemer som fattigdom, ghettoer, indvandring, bandekultur og udenforskab.

EXIT: Mordet har vakt opsigt i hele verden, og særligt politiets exitprogrammer og evne til at beskytte afhoppere fra den kriminelle underverden har givet anledning til debat. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde samme dag, som nyheden om Yasars død slap ud, at politiet skal se på, ”om vi er gode nok til at beskytte folk, der tager de skridt, som Nedim har taget. Gør vi det rigtigt, gør vi det ordentligt?” Flere eksperter i afradikalisering har imidlertid afvist, at mordet skulle have noget med exit-programmet at gøre, men muligvis kan det stille spørgsmålstegn ved, om politiets beskyttelse af Nedim Yasar har været kritisabel. Selv følte Nedim Yasar sig ifølge Marie Louise Toksvig ikke truet, men han udtalte dog dagen inden mordet til TV2 News, at ”Når man er i banderne, frygter man hver dag, at der kommer én og sørger for, at det er din sidste dag på Jorden. Og så kommer den dag, hvor man går ud af miljøet, og så frygter man den stadig.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12