Kampen i Kertjstrædet. Søndag spillede det russiske militær med musklerne, da to ukrainske flådefartøjer og en slæbebåd forsøgte at sejle gennem Kertjstrædet. Et russisk militærskib påsejlede først et af de ukrainske skibe, hvorefter russerne blokerede sejlruten gennem strædet med et fragtskib. De tre ukrainske fartøjer, der prøvede at sejle gennem strædet, blev angrebet og overtaget af russisk militær. Russerne har bekræftet, at de løsnede skud i forbindelse med overtagelsen af de ukrainske skibe.
Fordømmelse. Kertjstrædet ligger mellem Rusland og Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Det er en central sejlrute for Ukraine, fordi dele af landet kun har adgang til havene gennem strædet, og strædet er vigtigt for landets eksport. Det russiske udenrigsministerium påstår, at de tre bådes gennemsejling var ulovlig og en planlagt provokation udført af Ukraine i samarbejde med EU og USA. Ukraine påstår, at russerne var blevet adviseret om flytningen af de tre skibe, og at angrebet var en uprovokeret og ulovlig aggression fra russisk side. Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at Danmark utvetydigt bakker op om Ukraine, og Tyskland har kaldt blokaden ”uacceptabel”. FN’s Sikkerhedsråd indkaldte til hastemøde, hvor flere vestlige lande fordømte Rusland, og i aftes erklærede Ukraine militær undtagelsestilstand i 30 dage.
Frygten for krig. Selvom det er uvant, at ukrainsk og russisk militær kommer i direkte karambolage, så har der længe været en krig i gang i på grænsen mellem Rusland og Østukraine. Her kæmper ukrainske styrker med russisk-støttede separatister, hvilket de forløbne fire år har kostet mere end 10.000 mennesker livet. Krisen ved strædet er kun ét af de faresignaler, der gennem de seneste måneder har skabt usikkerhed om, hvorvidt den allerede igangværende krig kan udvikle sig til en regulær væbnet konflikt mellem landenes militær. Rusland har fx bygget en bro over Kertjstrædet og brugt den som undskyldning til at tjekke ukrainske fartøjer, der sejler gennem strædet, og få dage inden sammenstødet ved Kertjstrædet sagde den ukrainske forsvarsminister, at han frygter en snarlig åben offensiv i Østukraine fra russernes side. Ligeledes er den politiske situation i Ukraine med til at gøre konflikten mere ustabil. Der skal være præsidentvalg i Ukraine i marts, og her er den siddende præsident, Petro Porosjenko, langt fra sikker på at blive genvalgt. Det har fået nogle til at frygte, at præsidenten ønsker at se hård ud, og at det kan optrappe konflikten yderligere.