Randers emmer af julehygge fredag d. 26 november 2010 da byens juletræ og julelys bliver tændt.
I dag er det 1. december, og det betyder, at du med god samvittighed kan åbne første låge i chokoladejulekalenderen og/eller sætte et dejligt stykke julemusik på. Må vi fx foreslå Michael Bublé, som vi forestiller os hvert år ved juletid kravler ud af sin grotte som et andet sagndyr, der kun har til formål at croone os alle gennem de mørke vintermåneder. Man kan jo passende putte lidt Bublé i ørerne, mens man går en tur i de ellers mørke gader, hvor der nu mange steder hænger juledekorationer og lyser på den frostklare asfalt. Ak ja, ”it’s beginning to look a lot like christmas!”
Julen er hjerternes fest, siger man, men det er også en kampplads. En tid, hvor meninger mødes, og skænderier starter: Skal man have and eller flæskesteg? Kravlenisser eller ej? Og er et hus indhyllet i julelys en forbrydelse mod miljøet såvel som almen æstetisk sans, eller er det et nødvendigt terapiredskab til at komme igennem måneders mørke uden en seriøs depression?
Ja, diskussionerne er mange i den tid, der ellers synes at være skabt som vinterens eskapistiske frirum, hvor vi kan mæske os i alkohol, mad og kapitalistiske glæder (og for det siger vi dig tak, Jesus). Derfor er det også trættende, at der i år er dukket endnu en diskussion op. Som en hommage til den franske forfatter Michelle Houellebecq kan vi passende kalde det en ”udvidelse af julekampzonen”.
Julekusse-knæfald
I København er man kommet op at skændes om en kommunal kulturfestival. ‘24 dage med kultur – Kulturoplevelse på Nørrebro 1-24. december’, står der på plakaten. Det lyder ok konservativt, ikke? Sådan at tælle ned til en kristen højtid med kulturarrangementer. Men hvis du synes det, tager du tilsyneladende fejl. For det er simpelthen et knæfald for muslimerne, må man forstå. Det lyder åndssvagt, og det er det også.
Det er faldet nogle for brystet, at plakaten for de 24 dages kulturelle arrangementer ikke indeholder selve ordet jul. Fx skriver DF’eren og tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen, at ”nu må venstrefløjens multikulturradikale tosser stoppe. Skal julen nu døbes om til kultur for ikke at støde nogle!” I Kristelig Dagblad siger Karsten Skawbo-Jensen, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune for De Konservative, at ”vi skal stå ved vores kulturelle rødder”, og ”jeg er helt sikker på, at i 99 pct. af de tilfælde, hvor man bortcensurer jul, så er det en misforstået hensyntagen til indvandrere”. Også Søren Pind har kværuleret over plakaten.
Det er sørme også lidt irriterende. Det er da for meget, at vi er blevet så bange for at træde folk over tæerne, at vi nu ikke engang må fejre jul – endog skrive ordet! Problemet er bare, at sådan forholder det sig overhovedet ikke. For kigger man i programmet for kulturdagene, så er der ret meget jul. I dag står den fx på ”julemarked og juletræstænding på Blågårds Plads”, og den 5. december er der ”Julekusse i Folkets Hus”. Vi gentager: Julekusse. Vi ved ikke, hvad julekusse sådan mere konkret er. Men vi ved, hvad det ikke er: Det er næppe et knæfald for islamistiske ekstremister.
Arrangørerne bag kulturtilbudene stiller sig også uforstående over for kritikken. Besar Rakipi, som er en del af ledelsesgruppen i Kultur N, Københavns Kommunes kultur- og fritidstilbud på Nørrebro, siger, at når der ikke står jul på plakaten, så skyldes det, at ikke alle arrangementerne har noget med jul at gøre. Formanden for Nørrebros Lokaludvalg, mener ligeledes, at kritikken rammer ved siden af: ”Vi hylder julen ved at lave en pakkekalender til juletid, hvor der også er en masse julearrangementer. Så at vi skulle tage hensyn til muslimerne, det er fuldstændig skudt forbi,” siger han til Jyllands-Posten.
Og hvem er det så egentlig, der smadrer julehyggen? Er det Nørrebro, hvor man kan gå til julekusse på onsdag, eller er det de politikere og såkaldte ”meningsdannere”, der er blevet så stramme i indvandringspolitikken, at de nu som en anden Ebenezer Scrooge ser spøgelser overalt? På Føljeton synes vi, at alle de skræmte Scrooge-typer skulle tage at komme lidt i julehumør – måske ved hjælp af et dejligt stykke med Bublé. /Andreas Terp