Alle har ret. I august blamerede Dansk Folkepartis klimaordfører Mikkel Dencker sig ved at så tvivl og bruge ordet ”trosspørgsmål” om de menneskeskabte klimaforandringer: ”Så længe der er pålidelige forskere, der siger det ene, og så nogle andre, der siger det andet, så føler jeg mig ikke fuldstændigt overbevist om, at den ene forklaring er mere rigtig end den anden,” sagde han til Information. Uden decideret at underkende klimaordførerens vildfarelser svarede partiets næstformand Søren Espersen, der ellers har en mening om det meste, at han ikke selv havde ”meget forstand på det”, men at vi skulle ”være ordentlige ved miljøet”.
Klimaet eksploderer. Protestpartiet, hvis primære eksistensgrundlag siden stiftelsen i 1995 har været at skubbe flygtninge- og indvandrerproblematikken op øverst på den politiske dagsorden, kan nu vise sig at blive ret presset ved det kommende folketingsvalg. En meningsmåling, som analysefirmaet Norstat har foretaget for Jyllands-Posten og Altinget, viser, at miljø- og klimapolitik fylder mere i danskernes bevidsthed end nogensinde før. ”Når danskerne skal svare på, hvilke områder der er mest afgørende for deres stemmeafgivelse ved næste folketingsvalg, er det grønne område øverst på listen. På en delt førsteplads med sundhedspolitik og over udlændingepolitikken, der er nummer tre på vælgernes liste,” skriver Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen i en analyse (betalingsmur) mandag morgen. Det er temmelig bemærkelsesværdigt. For blot to år siden, påpeger hun, var klimaet og miljøet ikke noget, som Pia Kjærsgaards ”brede danske befolkning” interesserede sig synderligt for.
Varmen spiller ind. Det er ikke utænkeligt, at den tørre, varme sommer spiller ind. Da den grønne tænketank Concito i juni præsenterede en lignende meningsmåling under overskriften ‘Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema’, blev resultatet skudt ned af Ugebrevet Mandag Morgens faktatjek-redaktion, TjekDet, som havde vendt det med tre forskere. Jyllands-Postens politiske redaktør vurderer dog trods deres nye spørgeundersøgelse, at klimaet ikke vil kunne afgøre et folketingsvalg – i hvert fald baseret på tidligere erfaringer. Økonomi- og arbejdsmarkedspolitik blev for eksempel opfattet som langt vigtigere end klimapolitik ved valget i 1987. Men dengang blev der heller ikke sat varmerekorder hvert eneste år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en bæredygtig grøn omstilling i sit regeringsgrundlag. Men det var den, som regeringens eget klimaråd dumpede sidst i november, lige inden energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fyrede rådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen. /Oliver Stilling