I Rusland ønsker Putin sig en ny kold krig

Cubanere spiller ikke baseball. I september 1962 spottede en medarbejder fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA en fodboldbane på Cuba. Det er umiddelbart ret så uskyldigt, men CIA-agenten så anderledes på det: Cubanere spiller baseball, russere spiller fodbold. Dermed var det dette næsten Sherlock Holmes-agtige ræsonnement, der gjorde amerikanerne opmærksomme på den russiske tilstedeværelse på Cuba og påbegyndte Cubakrisen. I dag, mange år efter Sovjetunionens fald, synes idéen om kold krig og atomkapløb som lidet andet end historie med sjove anekdoter. Men så alligevel. For USA og Rusland er igen begyndt at rasle med atomsablerne overfor hinanden. Hvad skulle de dog vinde med det? En af årsagerne er Vladimir Putins drøm om at genskabe Ruslands stormagtstatus.

Kold krig genstartet. Allerede tilbage i oktober bebudede Donald Trump, at USA vil trække sig fra atomnedrustningsaftalen INF, der blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1987. Aftalen forbyder Rusland og USA at opstille mellemdistancemissiler. Trump mener ikke, at Rusland overholder INF-aftalen, og i starten af december konkretiserede det amerikanske udenrigsministerium truslen og gav Rusland 60 dage til at indordne sig, ellers trækker USA sig. Amerikanerne har i mange år brokket sig over, at russerne bryder INF, men uenighederne er blusset op igen, fordi russerne har lanceret det nye Novator 9M729-missil, som NATO kritiserer for at bryde med aftalen. Onsdag nægtede russerne at lade USA inspicere missilet. De anklager i stedet amerikanerne for ikke at overholde INF og siger, at amerikanerne har nægtet at mødes for at løse konflikten. Samtidig har russerne stationeret atombombefly i Venezuela, og i lækkede dokumenter kan man læse, at EU-diplomater frygter, at russerne har monteret atomvåben på Krimhalvøen.

Ruslands retmæssige plads. Det, at man overhovedet snakker om en ny kold krig, er sandsynligvis vand på Vladimir Putins mølle. Det sidestiller nemlig Rusland og USA i den sikkerhedspolitiske diskurs og taler dermed ind i det narrativ, som Putin prøver at skabe for sit land. Nemlig at Rusland er ved at vende tilbage til sin retmæssige plads: som geopolitisk stormagt. Derfor har Putin også ganske offentlig blæret sig med nye dommedagsagtige russiske våben, og så sent som ved sit årlige pressemøde i går, talte han om den faretruende mulighed for atomkrig og gav USA skylden, fordi de truer med at trække sig fra INF. Under de ord ligger en gentagelse af en trussel, Putin tidligere er kommet med: Skulle aftalen falde til jorden, vil Rusland hurtigt kunne konvertere sine våben til landfaste mellemdistanceraketter, der fx kan ramme Europa. Rusland har følt sig mobbet af den vestlige koalition, og det aggressive budskab fra Putin er en besked om, at den tid nu er slut. /Andreas Terp