Lad os alle bede for Lars Løkke Rasmussen

Åh, Gud. Nej, nej, nej. Hvad er det dog for noget snavs?

En talemåde, vi ikke bruger så tit her på Føljeton, er: ”Der går ikke røg af en brand, uden af der er ild i den.” For det første ligger den simpelthen dårligt i munden. Den er ikke så mundret som for eksempel ”der er ugler i mosen” eller ”det er menneskeligt at fejle, men idiotisk at blive ved”.

For det andet er der noget ubehageligt inkriminerende over udtrykket; man beskylder nogen for noget på baggrund af en fornemmelse eller i bedste fald indicier.

ikke desto mindre er det sådan, mange har det med landets statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – og da særligt i sagen om hans fond, Løkkefonden, der har til formål at hjælpe drenge på kanten af samfundet ”tilbage i fællesskabet”, som det formuleres på hjemmesiden.

Er der, eller er der ikke vandtætte skotter mellem Løkkefonden og Venstre? Eller kan man købe sig til adgang hos Løkke ved donere klækkelige beløb til fonden? Statsministeren har brugt en pæn del af sin tid i 2018 – både over for pressen, i Folketinget og i et åbent samråd – på at afvise, at det forholder sig sådan, og selv om forklaringerne ikke altid har virket helt troværdige, har pressen manglet afgørende beviser.

Eksklusiv betjening

Her kommer Akademikernes A-Kasse så ind i billedet. I september blev a-kassens direktør Michael Valentin fyret på baggrund af en mistanke om misbrug af midler til wellness og vinrejser, og forleden meldte bestyrelsesformand Allan Luplau, at han vil trække sig fra posten i det nye år. De falbelader skrev vi om tirsdag. Det havde sådan set ikke noget med statsministeren at gøre.

Berlingske kan nu dokumentere, at Akademikernes A-kasse gennem en donation på 50.000 kroner til til Løkkefonden i 2015 har købt sig til adgang til Løkke og Venstre. Det lader til at være foregået, da han var oppositionsleder for Venstre. En ting er, at donationen er på kant med Akademikernes A-kasses vedtægter; noget andet er, at a-kassen efterfølgende fik ”eksklusiv betjening” af Venstre. Tidligere på måneden sagde Løkkefondens direktør, Frederik Meyer, til Ekstra Bladet, at sponsoratet ham bekendt først kom en måned efter Løkkes besøg hos a-kassen.

Men, skriver Berlingske: ”Sådan forløb det ikke. Løftet om de 50.000 kroner blev givet lang tid forinden – og derefter kom oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen på besøg, afslører interne mails, som Berlingske har læst. Og helt centralt: I flere e-mails bliver de 50.000 kroner fra a-kassen til Løkkefonden kædet direkte sammen med Lars Løkke Rasmussens visit.”

Avisen citerer en e-mail dateret 21. januar 2014, hvor Lars Løkke Rasmussens søn, Bergur, skriver til sin fars personlige assistent: ”Jf. aftale med min far skulle jeg skrive frem til dig om, at Michael gerne ville have ham på virksomhedsbesøg. Michael Valentin er CEO i Akademikernes, som gerne vil sponsorere 50.000,- til LøkkeFondens Rundt i Danmark.”

Roger Buch, der er chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til avisen, at korrespondancen er ”det mest tydelige eksempel på, at der er folk omkring ham og folk med politiske interesser, som betragter politiske møder med Løkke som en handelsvare”. Prisen er ifølge Buch, ”at man støtter Løkkefonden, som i høj grad er med til at markedsføre politikeren Lars Løkke Rasmussen. At denne opfattelse eksisterer blandt folk tæt på Løkke og i det videre politiske miljø, udfordrer Lars Løkke Rasmussens egen fortælling om fonden og diverse sager”.

Æv, hvad skal man egentlig sige til det morads? Er der noget, man kan gøre – om ikke andet så i anledning af julen? Ja, det er der faktisk. Vi kan jo se til England, hvor de også trækkes med politikere, som ikke altid er helt fine i kanten. Lørdag sendte Englands biskopper en fælles erklæring ud om, at de ville bede for ”vore politikeres, mod, integritet og klarhed” efter en uges kaotiske og ophedede brexit-diskussioner.

Ja, faktisk var biskopperne vist allerede i gang med det – altså at bede. Herhjemme kunne vi passende bede vore egne præster om at gøre det samme. Mange danske politikere kunne måske få en mere rolig jul, hvis der blev bedt for dem. Hvis præsterne ikke gider, kan vi selv gøre det. Det er jo bare at folde hænderne og lukke øjnene. Lad os alle bede for Lars Løkke Rasmussen. /Oliver Stilling