Nyhedsanalysen
Trumps kaotiske Syrien-beslutning i en kaotisk situation
Trumps kaotiske Syrien-beslutning i en kaotisk situation
Det har vakt både bred kritik, forargelse og forundring, at USA’s præsident Trump tilsyneladende har besluttet at trække alle amerikanske soldater hjem fra Syrien. Resten af verdens ledere og også en hel del af USA’s egne ledere stod med armene ned langs siden og rystede på hovedet, mens nyheden bredte sig onsdag (yes, du gætter det: via Twitter). Ingen ved tilsyneladende, hvad der nu skal ske, og om det overhovedet vil ske, men Foreign Affairs har her en virkelig god analyse af, hvad der i forvejen sker i regionen, og vil man helt ned i materien, har den amerikanske kongres’ egen uafhængige analyseenhed fremlagt hele rapporten, der redegør for forholdene i Syrien og den amerikanske deltagelse i konflikten. Og det er faktisk til at læse.
…