Over hundrede beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark demonstrerede Tirsdag d. 20. november foran Christiansborg for bedre forhold på centrene. Herunder bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.
Hvad skete der? En video med en 5-årig dreng, der bor på asylcentret Sjælsmark Kaserne i Hørsholm nord for København, har sat sindene i kog på sociale medier. Han nægtes at måtte spise kartofler og broccoli i kantinen, fordi kogte grøntsager kun udleveres til børn op til tre år. Debatten raser nu om, hvad det er for levevilkår, som bydes asylbørn i dagens Danmark. Forbuddet er nemlig helt håndfast, da familierne med i alt 115 børn, som lever indespærret på Sjælsmark, ikke selv må lave mad, og Kriminalforsorgen klart har slået fast, at ”kartoflerne og broccolien er forbeholdt indkvarterede småbørn”.
Hvad er reaktionerne? Ombudsmanden har i en større redegørelse konkluderet, at ”forholdene i centeret generelt set ikke strider mod internationale konventioner som f.eks. Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. Det er underforstået ingen menneskeret for børn at kunne spise kogte kartofler. Alligevel har videoepisoden fået en række politikere til at reagere, mest markant har Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved fået nok af vilkårene på Sjælsmark: ”Det er tydeligt, at løsningen, regeringen har stillet op, ikke virker,” siger han til Berlingske og fremhæver, at 40 pct. af kommunens underretninger om mistrivsel kommer fra de få børn på Sjælsmark: ”Det viser jo, at centret ikke dur. Det løser ikke den opgave, som staten håbede på.” Socialdemokraten Mette Gjerskov skriver på Twitter: ”Vi har skabt et monster, når en dreng på fem år nægtes en kogt kartoffel på Sjælsmark”.
Hvad sker der nu? Efter at udlændingedebatten i årevis har været fokuseret på, i hvert fald fra det politiske flertals side, hvordan asylreglerne kunne strammes mest muligt, og hvordan levevilkårene for herboende asylansøgere og deres børn kan gøres mest kummerlige, kan postyret om den varme kartoffel blive et skelsættende vendepunkt. Når selv borgerlige politikere begynder at sige fra, og flere socialdemokrater også gør oprør, er det et tegn på, at det politiske pendul er begyndt at svinge. Konfronteret med de faktiske vilkår, som asylbørn tvinges til at leve under i Nordsjælland her i 2019, er der en stor gruppe borgerlige vælgere, som lader til at have fået nok. Og da disse vælgere i stigende grad synes at flytte sig hen over midten, i retning af De Radikale, kan Venstre næppe overleve valget uden at (gen)skabe værdige vilkår for børnene. Så selv om den forestående valgkamp meget vel kan komme til at handle om udlændingepolitik – igen – er det langt fra sikkert, at strammerne vil vinde. Stramningerne er tydeligvis kammet over. /Lars Trier Mogensen