Hundredetusinder af muslimer sidder i interneringslejr i Kina

Opium for folket. Kommunismen har altid haft et lidt bombastisk forhold til religion. I 1954 rejste den dengang kun 19-årige tibetanske leder, Dalai Lama, til Peking for at mødes med formand Mao, der fem år forinden havde gjort Kina kommunistisk på revolutionær vis. I sin biografi, ”Frihed i landflygtighed,” beskriver Dalai Lama, hvordan Mao under mødet skal have trukket den åndlige tibetanske leder tæt ind til sig og hvisket: ”Religion er gift. Først og fremmest formindsker det befolkningen, fordi munke og nonner skal leve i cølibat, og derudover forsømmer det materiel fremgang.” I dag er Mao død og borte, og selvom Kina stadig er kommunistisk, har landet udviklet sig drastisk, siden formanden gik af. Men det problematiske forhold til religiøse grupper fortsætter.

Muslimer i lejre. Igennem de seneste år er der dukket historier op om, hvordan kineserne har interneret mange tusinder af muslimer i interneringslejre. Især er det gået hårdt ud over uighurerne, der er et folkeslag som lever i den nordvestlige kinesiske Xinjiang-provins. Tilbage i maj måned sidste år anslog det amerikanske udenrigsministerium, at kineserne ”siden april 2017 har tilbageholdt mindst 800.000 og muligvis mere end to mio. uighurer, etniske kasakhere og andre medlemmer af muslimske minoriteter i interneringslejre.” De muslimske fanger bliver tilsyneladende indespærret i lejre uden rettergang, og her bliver de eftersigende tvunget til at give afkald på Islam og omfavne det kinesiske kommunistparti. Der er også forlydender om tortur i lejrene, ligesom der reporteres om, at etniske Han-kinesere flytter ind hos Uighur-familier for at tjekke, om de opfører sig muslimsk eller upatriotisk. Uighurerne selv frygter, at det er optakten til et regulært folkemord, og FN har fordømt Kina for lejrene. Selv siger kineserne, at der er tale om ”faglige centre,” hvor man modarbejder ekstremisme. Kineserne har også tidligere lavet lovgivning, der gør det svært at være praktiserende muslim.

Racekrig i en rig region. Xinjiang, der har været kinesisk siden revolutionen i 1949, er en olie- og ressourcerig region i Kina og har en central placering i forhold til et stort økonomisk infrastrukturprojekt, som Kina har sat i gang. Tidligere har Xinjian været domineret af uighurerne, men den store tilstrømning af Han-kinesere har ført til store racespændinger, der fx tilbage i 2009 førte til oprør med ca. 200 døde. Uighurerne adskiller sig en del fra Han-kineserne ved fx at se anderledes ud og tale et andet sprog, og den kinesiske regering beskylder ofte uighurerne for at være separatister (og dermed terrorister samt ekstremister) og angiver det som årsag til deres hårdhændethed. Når Kina slår hårdt ned på muslimer, synes det derfor at handle mere om en kulturel overtagelse af Xinjiang-regionen end Islam i sig selv. Det samme gjorde sig nok gældende dengang med Mao og den tibetanske leder. /Andreas Terp