Statsmandskunst: De svenske socialdemokrater fejrede en uventet triumf i går. En historisk triumf efter fire måneders kaos. Den 61-årige sosse-leder Stefan Löfven fik på gammel fagforeningsmanér bøllet et magtmirakel igennem i går eftermiddag: Ikke alene ser han ud til nu at kunne fortsætte som statsminister, selv om de borgerlige partier havde klart flertal ved valget både i september og forrige gang i 2014 – men han har også fået grundsprængt hele den borgerlige alliance indefra. Ved at lokke Centerpartiets leder Annie Lööf og Liberalernas leder Jan Björklund til at støtte en fortsat rød-grøn-regering har Stefan Löfven dels skubbet Sverigedemokraterna helt ud i mørket og dels blokeret effektivt for, at de fem borgerlige vil kunne finde sammen om at regere Sverige i mange år frem. Dog skal aftalen formelt godkendes af baglandene i Centerpartiet og De Liberale, men det ventes at ske. Den kortsigtede taktiske sejr er således også en langsigtet strategisk triumf.
Høj pris for aftale: Aftalen med Centerpartiet og Liberalerna har bestemt ikke været gratis. Socialdemokraterne har måttet sælge ud af en række mærkesager og har nu forpligtet sig til både at sænke den øverste topskat, indføre sprogtest for nye statsborgere, holde den yderste venstrefløj uden for indflydelse, privatisering i arbejdsformidlingen og en endegyldig afvisning af det ‘vinstförbud’, som røde kræfter har forsøgt at få gennemtrumfet for at forhindre private velfærdsudbydere i at trække overskud ud af offentlige licitationer. Den økonomiske bundlinje er altså, at Socialdemokratiet i substansen har måttet bøje betydeligt af over for de to socialliberale midterpartier, Centerpartiet og Liberalerna, og at sossernes tidligere støtteparti Vänsterpartiet risikerer at blive isoleret på samme måde som Sverigedemokraterna.
Kynisk löfvenisme: Kompromiset mellem Socialdemokratiet, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna er kulminationen på et langstrakt forløb, hvor Stefan Löfven allerede 25. september fik et mistillidsvotum i Riksdagen med 204 stemmer imod ham og kun 142 stemmer for. Men udfordreren, lederen af Moderaterna Ulf Kristersson, kunne heller ikke samle et flertal til trods for, at den borgerlige blok vandt valget klart. Og så slog Löfven til i overtiden: Når man for andet valg i træk er i mindretal og alligevel formår at vinde magten, ja, så er man en ekstraordinært snu magtpolitiker. Stefan Löfven er rykket ind og har nu erobret midten og har på udspekuleret og tålmodig vis udnyttet de borgerlige midterpartiers modvilje mod Sverigedemokraterna. Löfvens triumf er et vidnesbyrd om, at Socialdemokratiet ikke alene kan vinde i Nordeuropa uden at imødekomme den yderste højrefløj men faktisk også kan gribe magten ved direkte at konfrontere nationalpopulisterne hårdt og vedvarende. /Lars Trier Mogensen