Nyhedsanalysen
Skolevalg: En demokratisk lektion eller en spåkugle for kommende folketingsvalg?
Så kom valget. Søndag udskrev Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen valg. Men det var ikke det folketingsvalg, som mange lige nu går og venter i spænding på, som statsministeren satte i gang. Det var derimod skolevalget. Skolevalget er et undervisningsforløb, hvor elever i 8., 9. og 10. klasse landet over imiterer de voksnes folketingsvalg, og det hele ender ud i en valgdag d. 31 januar, hvor eleverne skal stemme om, hvem de helst så lede landet. Der har tidligere været afholdt skolevalg i 2015 og 2017. Selvom skolevalget i sig selv måske ikke har meget med de ”voksnes valgkamp” at gøre, så kigger de voksne alligevel med. Det er der to årsager til: Målet med skolevalget er at opdrage de unge demokratisk. Men derudover synes skolevalget også at blive brugt som en indikator på, om ungdommen er rød eller blå. Virker valget efter intentionen, og kan vi bruge resultatet d. 31 januar til at sige noget om kommende folketingsvalg? Vi har kigget på det.
En god lektion. På Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er der efter skolevalget i både 2015 og 2017 blevet lavet undersøgelser af elevernes udbytte af og oplevelse med skolevalget. Ved begge valg har konklusionen været overvejende positiv. Fx viser evalueringerne, at skolevalg er med til at give de unge en øget politisk selvtillid. Den politiske selvtillid giver udslag i, at eleverne får større tro på deres evne til at argumentere for politiske sager og tage demokratiske valg, ligesom de får en bedre oplevelse af det politiske system og dets lydhørhed overfor borgernes ønsker. Det er positivt, fordi mange unge undlader at stemme, da de ikke mener, de forstå det politiske system i tiltrækkelig grad. Skolevalget hjælper desuden eleverne med at styrke deres politiske kompas, så de får en bedre forståelse af partiernes ideologiske placeringer.
En usikker spåkugle. I både 2015 og 2017 endte skolevalget med et flertal til de blå partier. Det har fået nogle til at stille spørgsmålstegn ved det gamle traver af en kliché, der siger, at man som ung er rød og bliver blå som gammel. I stedet har det ledt til den tilsyneladende naturlige konklusion, at den unge generation er blå. En af årsagerne kan være, at de nuværende skoleelever er børn af dem, der boksede op i 80’erne, som er den mest højreorienterede generation i historien. En anden er, at unge lettere lader sig påvirke af klare budskaber, og at de liberale er bedst til at lave ”oprørsparoler” som lav skat og lignende. Men man skal også passe på med at lægge for meget vægt på skolevalgets resultater. Først og fremmest er ikke alle skoler med, og resultatet er nok skævt, fordi det primært er de ressourcestærke skoler, der deltager. Derudover har valget tidligere været kritiseret for at gøre brug af en vildledende partitest. Så det er usikkert, hvor meget skolevalget kan sige om de kommende vælgeres valg. /Andreas Terp