Kære læser

Der kommer en god Brexit-løsning om 751 år

A video grab from footage broadcast by the UK Parliament's Parliamentary Recording Unit (PRU) shows Speaker of the House John Bercow react as he admonishes an MP for interrupting a speaker during a debate on a motion of no confidence in the government, in the House of Commons in London on January 16, 2019. - Prime Minister Theresa May was expected to win a confidence vote on Wednesday despite a crushing defeat over her Brexit deal that triggered warnings of a chaotic "no-deal" divorce. (Photo by HO / PRU / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT " AFP PHOTO / PRU " - NO USE FOR ENTERTAINMENT, SATIRICAL, MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS

Isen smelter i Arktis, og temperaturen bliver bare ved med at stige i det ellers notorisk kolde område omkring Nordpolen. På den arktiske ø Baffin Island har canadiske og amerikanske forskere for nylig fundet planter, som de anslår har været gemt under iskappen i over 100.000 år. Nu er de igen fri af isen, og det har fået forskerne til at konkludere, at Arktis sandsynligvis har de højeste temperaturer i 115.000 år. Det er alligevel en slat.

Forskernes fund har en vis poetisk smukhed over sig. I sig selv er det en aldeles frygtelig nyhed, der for Gud ved hvilken gang igen minder os om, at klimaændringerne er meget virkelige og meget fremtrædende. Men planterne, der pludselig titter frem under det kolde islag, minder også en om, at der ud af katastrofen kan dukke noget smukt og skrøbeligt frem. Ikke at det gør katastrofen mindre – vi havde da gerne undværet sådan en frossen buket, hvis det betød, at jordens klimaundergang ikke var nær.

Britisk is

I Storbritannien er katastrofen også allerede indtrådt, og i dag skal det britiske parlament med hiv og sving forsøge at finde en kold, frossen buket, som de kan hive ud af den bundfrosne Brexit-is. Som bekendt faldt Theresa Mays aftale med EU til jorden med et brag, da den i Underhuset blev nedstemt. I dag skal der så stemmes om en række ændringsforslag til den aftale, som EU flere gange har gjort klart, at der ikke kan ændres på.

En af de mest omdiskuterede ting i aftalen har været det såkaldte irske ”backstop.” Det er en sikkerhedsforanstaltning i aftalen, der har til formål at sikre, at der ikke kommer nogen hård grænse mellem Irland og Nordirland. Det ønsker man heller ikke i Storbritannien, men de britiske politikere er alligevel særdeles skeptiske, fordi et backstop kan ende med at fastholde Nordirland i dele af EU’s regelsæt for det indre marked og fastholde hele Storbritannien i toldunionen – begge dele på udefineret tid. Den går ikke for briterne. ”Brexit means brexit.”

Et af ændringsforslagene, der sandsynligvis kommer på bordet i dag, er derfor, at man erstatter backstoppet med ”en alternativ foranstaltning for at undgå en hård grænse.” Hvad dette alternativ skal være, melder historien endnu ikke noget om, og med henblik på, at man længe har forsøgt at finde en god irsk grænseløsning, og at der kun er 59 dage til Brexit, så synes det ikke at være nogen smuk rose i isen.

Et andet interessant ændringsforslag er, hvorvidt briterne skal forsøge at få udsat Brexit-datoen – en såkaldt forlængelse af artikel 50. Det kan skabe den absurde situation, at skønt briterne er på vej ud af EU, skal de alligevel stemme til Europa-Parlamentsvalget i maj. Endnu et forvrænget stykke planteplankton i isen.

Nej, den bedste løsning synes at være blevet fundet af en fyr på Twitter, der har regnet ud, at hvis Storbritannien skifter tidsregning til druide-tid, så vil briterne pludselig kun være i år 1268. Det giver dem 751 år til at finde en rigtig god løsning. Spørgsmålet er, om det er tid nok.

Stem for at vinde

Når Lars Løkke Rasmussen ikke har trykket på valgknappen i Danmark, kan man godt være ret sikker på, at det skyldes, han frygter at tabe valget på nuværende tidspunkt. Man bør kun udskrive en folkeafstemning, når man tror, man kan vinde den. Det er realpolitisk logik for burhøns, men det lyder ikke så godt, når man siger det højt. Så lyder det mere, som om man er fuldstændig ligeglad med, hvad folket mener.

Det fejltrin kom Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til at begå i gårsdagens udgave af Deadline på DR2: ”Vi kan da sagtens holde en afstemning i morgen om dansk medlemskab af EU, men problemet er bare, at en overvældende majoritet af danskerne vil sige ja til at blive i EU, og så er den debat død de næste 50 år.”

Først og fremmest har Kenneth Kristensen Berth fuldstændig ret. En måling i Altinget viser, at kun 8 pct. af danskerne ønsker at forlade EU. Men udtalelsen viser også, at de EU-skeptiske partier nu har fået en dosis af deres egen medicin. I lang tid har de kunnet sole sig i at være på folkestemningens side. Men folkestemningen er skiftet, og Storbritanniens krise er et glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man udskriver en folkeafstemningen uden af have folket på sin side. /Andreas Terp Kønig 

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12