En europæisk skarpretter. Margrethe Vestager er ved at blive lidt af en politisk superstjerne i Europa. I et EU, der ofte kritiseres for at være lukket, bureaukratisk og langt fra borgerne, er det lykkedes den danske konkurrencekommissær at blive et kendt navn blandt europæiske borgere og gang på gang få de europæiske aviser til at skrive ”pronounced Vest-ayer” efter hendes navn. Hun har fået store selskaber som Apple og Google til at betale kæmpebøder for at bryde EU’s konkurrenceregler, og i samme ombæring er hun blevet uvenner med nogle af verdens mægtigste mennesker. Apples chef Tim Cook bandede fx over bøden til sit firma og kaldte dommen for ”noget værre politisk pis.” Skulle man være i tvivl om, hvorvidt Vestager nyder stor anerkendelse i Europa, skal man blot læse lederne i gårsdagens udgaver af to af Europas mest toneangivende medier. The Economist og Financial Times (begge bag betalingsmur) roser Vestager på lederpladsen, og førstenævnte opfordrer endda kraftigt til, at hun skal være den næste formand for Europa-Kommissionen. Men er det overhovedet muligt?
Ingen tysk-fransk togfusion. Grunden til at Vestager nu igen er på alles læber er, at hun for et par dage sagde nej til en togfusion mellem tyske Siemens og franske Alstom. Den tyske og franske regering har presset på for at firmaerne kunne fusionere og skabe en ny toggigant, men EU-kommissionen har holdt fast i, at fusionen vil være konkurrenceforvridende. Vestager har tidligere lagt sig ud med store selskaber, men i denne sag gør hun sig også uvenner med Angela Merkel og Emmanuel Macron. The Economist og Financial Times hylder Vestager for også at stå fast mod Europas toppolitikere, men en stopper for togfusionen kan vise sig også at være en stopper for hendes eventuelle formandsdrømme. Macron har længe været hendes nok vigtigste støtte, og et uvenskab med ham vil gøre det hele meget sværere.
Lang vej. Alt skal flaske sig, hvis Vestager skal blive kommissionsformand. Først og fremmest ville det være usædvanligt, at en liberal fik posten. Formanden plejer at blive udvalgt på baggrund af det såkaldte spitzenkandidat-system, hvilket betyder, at det største parti i Europa-Parlamentet får valgt sin kandidat. Intet tyder på, at det skulle blive Vestagers liberale parti Alde. I stedet plejer den konservative gruppe og den socialdemokratiske gruppe at danne kartel og tage alle de vigtige europæiske poster efter et valg. Spitzenkandidat-systemet er dog meget omdiskuteret, og der er snak om at droppe det. Desuden har socialdemokratiske og konservative kræfter rundt om i Europa haft nogle svære valg, så skulle de liberale slå til, skal det måske være nu. Men det vil kræve, at Macron slår sig sammen med Alde, og selvom en sådan alliance er blevet forsøgt flere gange, er det endnu ikke lykkedes – måske Vestagers togafslag gør det endnu sværere. Det sidste problem er selvfølgelig, at Vestager skal vælges i Danmark og have opbakning fra den siddende statsminister. Spørgsmålet er, om Vestager har pisset for mange mennesker af i dansk politik til, at det er muligt. /Andreas Terp Kønig