Klaus Riskær i sit hjem.
Partiet. Klaus Riskær Pedersen mangler kun omkring 3.000 underskrifter af i alt 20.000 for at blive opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg. Hans politiske projekt minder om en socialkonservativisme men breder sig langt uden for spillepladen og er derfor også blevet sammenlignet med en dansk Trump. Han er af type en hæmningsløs og fandenivoldsk karakter, der elsker at lave ballade og udfordre, og som udgangspunkt må man forvente en vis uforudsigelighed, men vi kender dog til en række meget konkrete og direkte lovforslag:
Politikken. Partiets erklærede hovedformål er at få lavet et nyt skattesystem, der er mere gennemskueligt end det nuværende. Han vil afskaffe indkomstskat og selskabsskat og dermed give markante skattelettelser til lønmodtagere og danske selskaber. Det skal blandt andet opvejes af en ny skat på transaktioner og forbrug for i højere grad at ramme udenlandske virksomheder. På pensionsområdet vil han indføre et pointsystem, hvor man først kan gå på pension, når man når et bestemt antal point, der blandt andet uddeles efter antal år på arbejdsmarkedet, og på udlændingepolitikken ser Riskær de aktuelle 100 stramninger, som et politisk flertal har gennemført i denne valgperiode, som tilstrækkelige. Der er ikke behov for flere, til gengæld skal der heller ikke rulles noget tilbage. Klimaet er også en vigtig del af partiprogrammet, men her finder Riskær det ligegyldigt at tale om, hvor meget oksekød og flyrejser forurener. Der skal i stedet ske hurtige, store og grundlæggende forandringer som fx en fuldstændig grøn omstilling af landbruget. En national klimafond skal udstyres med 350 mia. kr., og landmændene skal kunne låne penge i Klimafonden til at afvikle deres eksisterende banklån. I stedet skal landmændene tilbydes nye lån hos staten til lavere renter og med afdragsfrihed. Eneste modydelse er, at landmændene skal sørge for en grøn omstilling.
Og virkeligheden. Politiken har blandt andre spurgt cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos, og han er ikke begejstret for særligt hans skattepolitik: ”Det vil ikke virke som tilsigtet. Det kan give højere forbrugerpriser. Og det er lønmodtagerne, der via de store pensionsformuer er medejere af virksomhederne, så det kan påvirke folks pensionsopsparinger. ”Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig: ”I mine øjne vil det få den effekt, at de rige bliver endnu rigere. Af den årsag at han ikke vil beskatte profit men udelukkende omsætning samt fjerne topskat, kapitalbeskatning, ejendomsværdiskat og selskabsskat, mens han de facto vil lade almindelige skatteydere betale en ny bruttoskat uden et personfradrag.” Men det er for tidligt at dømme ham ude, mener blandt andre vores egen Lars Trier Mogensen. Han har et stort og reelt potentiale: På den ene side er Liberal Alliance gået mindst 2-3 procentpoint tilbage siden valget, og på den anden side har også Alternativet mistet 1-2 procentpoint, og dermed er der op mod 200.000 troløse veluddannede vælgere, der flyder rundt – og kan være til at samle op for Klaus Riskær, der bygger en tværpolitisk bro mellem disruptive erhvervsfolk og eksperiment-parate storbyvælgere. /Lasse Lavrsen