Nyhedsanalysen

Antisemitismen viser igen sit grimme ansigt

FILE PHOTO: French President Emmanuel Macron looks at a grave vandalised with a swastika during a visit at the Jewish cemetery in Quatzenheim, France February 19, 2019. Frederick Florin/Pool via REUTERS/File Photo

Nu er det nok. Under sloganet ”Ça Suffit” gik tusindvis af franskmænd tirsdag på gaden i protest mod antisemitisme i Frankrig. Og desværre må det siges, at der er rigeligt at protestere imod. I weekenden blev højrefløjstænkeren Alain Finkielkraut eksempelvis udsat for antisemitiske tilråb fra demonstranter fra De Gule Veste, og mandag blev 96 gravstene på en jødisk kirkegård i Alsace spraymalet med blå svastikaer. Antisemitismen har simpelthen fået et opsving, og flere peger på, at den fortsatte radikalisering af De Gule Veste har skabt et politisk klima, hvor både den yderste venstre- og højrefløj frit kan lufte deres jødehad. Det kan der være noget om, men problemet stikker også dybere end det. Som Frankrigs premierminister Édouard Philippe udtalte tirsdag, er ”antisemitismen dybt forankret i det franske samfund.”

Et fransk spøgelse. Philippes udtalelse kan virke slående, men han har empirien til at bakke det op. I forrige uge leverede det franske indenrigsministerium således en ny rapport, der i kolde tal fortalte, at der i 2018 havde været en stigning på 74 pct. i antisemitiske angreb. Med andre ord har antisemitismen i Frankrig været opadgående, allerede inden De Gule Veste gik på barrikaderne. Årsagerne hertil er mange, og de kan ikke nødvendigvis begrænses til én politisk fraktion. Historisk har antisemitismen ligget mere eller mindre latent hos den yderste højrefløj helt tibage fra Dreyfus-affæren og Vichy-regeringens kollaboration med nazisterne, ligesom den notorisk er kommet til udtryk hos partiet Front Nationals stifter Jean-Marie Le Pen. Samtidig har flere forskere dog også peget på, at særligt Frankrigs muslimske mindretal i den senere årrække har stået bag de fleste antisemitiske angreb – og at der er en klar korrelation mellem mængden af angreb og konfliktoptrapninger i Israel/Palæstina-konflikten.

Gammel vin på hadefulde flasker. Det forvirrende landskab, hvor flere normalt uforenelige fløje er blevet enige om at hade jøderne, begrænser sig desværre ikke kun til Frankrig. På højrefløjen i USA har opblomstringen af den Trump-sympatiserende alt-right bevægelse medført flere dystre episoder, hvor optøjerne i Charlottesville og masseskyderiet ved Tree of Life-synagogen i Pittsburgh står som de to nok værste eksempler. På venstrefløjen i Storbritannien valgte otte parlamentsmedlemmer i denne uge at forlade Labour med henvisning til, at der er en ubehagelig, antisemitisk kultur i partiet. Sådanne beskyldninger har forfulgt Labours formand Jeremy Corbyn lige siden hans tiltrædelse i 2015, og det skyldes blandt andet hans flirten med mere ekstreme anti-zionistiske bevægelser. Problemet er simpelthen, at der i alle yderligtsøgende ideologier synes at være åbnet et rum, hvor antisemitismen endnu engang kan boltre sig. Det rum har fragmenteringerne i De Gule Veste ikke skabt – det er blot det nyeste symptom på en trist tendens. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12