(FILES) This file photo taken on July 09, 2018 shows Senator Bernie Sanders (I-VT) speaks during a news conference regarding the separation of immigrant children at the U.S. Capitol on July 10, 2018 in Washington, DC. - Senator Bernie Sanders announced on February 19, 2019 he is running for president, launching a second bid for the White House after a surprisingly strong run for the Democratic nomination in 2016. (Photo by ALEX EDELMAN / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / AFP)
En ny identitet. I 2020 skal amerikanerne atter til præsidentvalg, og det betyder, at Demokraterne får endnu en chance for at slå den kontroversielle Trump. Men hvem kan lykkes, hvor Hillary Clinton fejlede? Kampen om at blive centrum-venstrefløjens præsidentkandidat er allerede gået i gang, og mange kandidater har meldt sig. Med en ny kandidat skal Demokraterne ikke bare vælge en udfordrer, de skal vælge partiets identitet i en Trump-tid. Her er de fire nuværende favoritter til at udfordre Trump.
Bernie Sanders er den senest tilkomne kandidat. Vermont-senatoren var ganske overraskende lige ved at slå Hillary Clinton og blive demokraternes kandidat ved sidste primærvalg. Med sin ”demokratiske socialisme” skabte han en kæmpe bevægelse af fortrinsvis unge, der var utilfredse med det nuværende økonomiske og politiske system. Sanders gjorde venstrefløjen mainstream i USA, men måske har han sejret ad helvede til. For hvis man vil have politisk fornyelse, skal man så stemme på en mand, der på valgdagen er 79 år? Luften kan være gået af Bernie-ballonen, efter at nye venstrefløjskandidater er kommet til. Han har også den udfordring, at han er en gammel, hvid mand, hvilket ikke passer godt ind i venstrefløjens identitetspolitiske linje. Sanders ligger dog stadig rigtig pænt i meningsmålingerne, og pengene vælter ind til hans kampagne.
Kamala Harris kan være det friske pust blandt de gamle, hvide mænd. Den 54-årige Harris har jamaicanske og indiske rødder, hun er senator fra Californien og har en fortid som Californiens statsadvokat. Hendes baggrund kan være med til at tiltrække de ikke-kaukasiske vælgere, som Demokraterne er ekstremt afhængige af, og partiet synes at hungre efter en kvindelig præsidentkandidat. Harris tilhører gruppen af mere midtersøgende demokrater og vil finde støtter hos dem, der var glade for Obamas pragmatiske linje. Desuden er hun en hård nyser, der måske vil kunne tæmme Trump. Hun risikerer dog at blive fældet af alle dem, der mener, at Obama opgav sin idealisme, og at hun dermed muligvis ikke er progressiv nok til det nuværende politiske billede. Hun bliver også kritiseret for at have været for konservativ som californisk statsadvokat.
Elizabeth Warren har længe været en favorit blandt de progressive demokrater. Den 69-årige tidligere Harvard-professor og senator fra Massachusetts vil beskatte de rige og har været i åbent opgør med Wall Street. Hun har også offentligt lagt arm med Donald Trump, der har drillet hende med hendes påståede indianske rødder. Senest har Warren antydet, at Donald Trump måske slet ikke bliver hendes modkandidat i 2020, fordi han sidder i fængsel. Med andre ord er der lagt op til en seriøs fight, hvis det bliver Warren vs. Trump.
Joe Biden, der var Obamas vicepræsident, har længe været rygtet som en mulig kandidat. I mange meningsmålinger er gamle ”Uncle Joe” den mest populære kandidat blandt de demokratiske vælgere. Han var et vellidt medlem af Obama-administrationen, har fat i middelklasse- og arbejdervælgerne, og nå ja, så har han sagt, han ville ønske, han kunne give Trump tæsk bag en gymnastiksal. Desuden er Biden driftsikker. Han har erfaring fra øverste hylde og vil fx kunne føre en håndfast udenrigspolitik fra dag et. Med sine 76 år har Biden dog alderen imod sig, og måske er han for sølet ind i den politiske sump til at kunne stjæle Trumps vælgere. /Andreas Terp Kønig