Ild i udkanten

Hvis vi skulle gætte helt frit fra leveren, ville vi sige, at det dybe amerikanske syd er det sted i verden, hvor der bliver solgt flest pickup-trucks. Vi har et dejligt stereotypt billede af, at USA’s udkant ikke består af meget andet end cowboys, der kører igennem texanske kornmarker med en hund omme på pickuppens støvede lad.

Vi forestiller os ligeledes ikke, at der er brug for at vaske sådan en pickup-truck ret ofte. Det går næsten mod bilens æstetik at holde den ren. Og det er måske meget godt, for hvis man vasker den, ender den bare med at brænde ned til grunden. I USA har bilfirmaet Honda for nylig tilbagekaldt ikke mindre end 106.683 pickup-trucks, fordi de risikerer at gå i brand, når de bliver vasket.

Pickup-fadæsen er et skønt billede på, hvordan et forsøg på at shine noget op kan ende med at gøre det hele meget værre. Og det er ikke kun i den amerikanske udkant, at man pøser brændbart vand på et bål. Forsøget på at få Udkantsdanmark på fode igen synes nemlig også at give bagslag. De danske landområder er en varm politisk kartoffel, og igen i denne uge blev det tydeligt, at det er et område, hvor der ikke findes nogen lette løsninger.

Ild i udflytningen

Onsdag lå den første samlede status over regeringens to udflytninger klar, og selvom innovationsminister Sophie Løhde forsøgte at se positivt på det, så var der ikke meget at glæde sig over. Udflytningen skulle skabe et Danmark i balance ved at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud til resten af Danmark. Men udflytningen har givet provinsområderne en meget begrænset gevinst. Til DR sagde professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, at resultatet er ”lidt sørgeligt og pauvert”.

Problemet er, at kun hver femte medarbejder i et udflyttet job har valgt at beholde det og enten flytte eller pendle til det nye sted. Dermed har udkanten nok fået nye arbejdspladser, men det er ikke lykkedes at få den ressourcestærke befolkningsgruppe med, hvilket ellers skulle give provinsen vækst og bedre økonomi.

I stedet har udflytningen vist sig ganske problematisk for de arbejdspladser, der er blevet udflyttet. Eftersom medarbejderne ikke er flyttet med, er der sket et enormt videnstab. Når 80 pct. af medarbejderne er nye, har det naturligt forringet kvaliteten af arbejdet og nogle steder næsten sat arbejdet i stå.

Ild i sundhedsvæsnet

Et af de steder, hvor man virkelig kan mærke forskel på land og by, er på sundhedsområdet.

Regeringen har for nylig fremlagt et udspil til en ny sundhedsreform, hvor man håber at kunne lukke nogle af de problematiske huller, der gør, at man skal frygte mere for at blive syg, hvis man bor i Udkantsdanmark. Tanken er, at oprettelsen af 21 nye sundhedsfællesskaber skal ensarte behandlingen i Danmark. Noget tyder bare på, at det modsatte kommer til at ske.

Ugebrevet Mandag Morgen (betalingsmur) har lavet en kortlægning af sundhedstilstanden hos borgerne i de 21 sundhedsfællesskaber, og den viser, at sundhedstilstanden er værst i de sundhedsfællesskaber med de mindste akutsygehuse, der fx har problemer med rekruttering af læger. Dermed kan sundhedsreformen ende med, at det er de mindste skuldre, der bærer mest.

Regeringen kom i denne uge med en række justeringer til deres udspil, og her lagde man blandt andet op til at tilføre sundhedsfællesskaberne ”smørepenge,” som statsministeren kaldte det: ”Det kan være, at man skal opkvalificere noget personale. At man skal udvikle noget teknologi. Der er brug for nogle smørepenge, der kan smøre maskinen, så den kan komme ordentligt i gang.” Der er dog ikke noget, som tyder på, at det skulle hjælpe Bornholm, Nykøbing Falster og Thisted Sygehus.

Alle ønsker et Danmark, der hænger bedre sammen, men man skal passe på, at man ikke kommer til at vaske en bil bare for at se den bryde ud i brand. /Andreas Terp Kønig