TOPSHOT - UPDATING CAPTION Indian soldiers and Kashmiri onlookers stand near the remains of an Indian Air Force helicopter after it crashed in Budgam district, outside Srinagar on February 27, 2019. - Officials said an investigation was underway into the cause of the crash, which came as Pakistan claimed to have shot down two Indian fighter jets in the divided and disputed Kashmir region. (Photo by Tauseef MUSTAFA / AFP) / UPDATING CAPTION
Noget af det vi begræder mest ved det moderne samfunds store teknologiske fremskridt er, at det nærmest ikke længere er muligt at sætte sine fødder i en vaskeægte arkadehal – intet slog følelsen af at blive blændet af kulørte neonlamper fra diverse spillemaskiner. I dag finder man kun den slags i den ydre provins’ bowlinghaller, hvor intet har ændret sig siden 80’erne, og man ofte kan finde et lille ”arkadehjørne” ved siden af bowlingbanerne. Ak ja, ”bøf og bowl” er det tætteste, vi kommer på en egentlig tidsmaskine.
Whack-a-mole er et af de spil, man nærmest med garanti kunne finde i arkadehallen. Spillet er brutalt i al sin enkelhed: Når en muldvarps hoved dukker op over jordoverfladen, skal man nå at ramme den i panden med en hammer, inden den forsvinder igen. Vi er ikke helt sikre på, hvad den danske oversættelse af spillet er, men vi har fundet en udgave, der hedder ”mos en muldvarp,” og det er tilpas åndet til, at vi går med den oversættelse.
Lige nu bliver der spillet en mindre sjov udgave af ”mos en mulvarp” i Asien. USA’s præsident Donald Trump mødes i dag for anden gang med Nordkoreas diktator Kim Jong-un for at forsøge at forhandle en aftale hjem, der skal gøre den koreanske halvø fri for atomvåben. Mødet foregår i Vietnam, hvilket dels fungerer som neutral grund, men også som en påmindelse til Kim om, hvordan et kommunistisk land kan vækste, når det lægger gamle fjendskaber bag sig og åbner sin økonomi op.
Siden USA og Nordkorea gik til forhandlingsbordet, har der ikke været truet mod atomkrig, som det ellers før var kutyme. Hvis atomtruslen var en muldvarp, kunne man altså sige, at det lader til at være lykkedes Donald Trump at vappe den i hovedet med en hammer. Men det frustrerende ved ”mos en muldvarp” er, at når man har fået ramt på den ene, så viser en ny straks sit dumme ansigt. Muldvarpe og atomkriser er som sporvogne og piger: Der kommer altid en til.
Ondt blod i Indien og Pakistan
Ikke langt fra Vietnam er en anden, og mindst lige så alvorlig, krise under opsejling. De to atommagter Pakistan og Indien er nemlig igen røget i totterne på hinanden. Det pakistanske militær har her til morgen fortalt, at de har skudt to indiske jagerfly ned, da de fløj over den pakistansk kontrollerede del af Kashmir-regionen. Piloterne skal være blevet taget til fange. Pakistans myndigheder melder også, at landets egne jagerfly har gennemført angreb på mål i den indiske del af Kashmir, og det er derfor, de indiske jagerfly har været på vingerne. Oplysningerne er på nuværende tidspunkt ikke bekræftede.
Nedskydningen kommer efter et par uger med spændinger mellem de to lande, der startede, efter Indien gav Pakistan skylden for et terrorangreb, der dræbte 40 indiske soldater for snart 2 uger siden. Men faktisk er konflikten lige så gammel som de to nationer. Begge lande fik deres afhængighed i 1947 efter at have været samlet som en britisk koloni. Kun to måneder efter uafhængigheden startede den første krig mellem de to lande. Siden da har der regelmæssigt været krige (4 af dem i alt) og konflikter, der hovedsagligt bunder i uenigheder om, hvilket land der har retten over Kashmir-regionen. De sidste ugers kampe og uenigheder er dog de alvorligste i mange år.
Måske er det i virkeligheden meget godt, at de to lande begge har atomvåben. Et af de ældste argumenter for atomvåben er, at de er fredsbevarende: Hvis repressalierne for at angribe en fjende med atomvåben er, at man selv bliver udslettet med atomvåben, og så er der pludselig ikke så meget idé i det. Problemet er bare, at den slags atomkrigsteorier i stor udstrækning er udviklet til at passe på koldkrigstiden. Da Sovjet og USA kæmpede, var det utænkeligt, at der kunne opstå en konflikt mellem dem, uden det ville involvere atomvåben.
Måske er det anderledes med Pakistan og Indien. Her argumenterer nogle for, at det kan ende med konventionel krig uden brug af a-våben. Men Guderne skal vide, at den slags krige er slemme nok. Desuden kan sådan en konflikt stadig gøre en atomkrig mere sandsynlig, fordi den kan skabe paranoia, forhastede beslutninger og forvrænge den kommandokæde, der kan starte et atomangreb. Fx er begge lande ved at have anskaffet sig ubåde med atomvåben, og de kan være med til at gøre hele atomscenariet mere sandsynligt.
Så uanset hvor meget vi elskede fortidens arkader, så ønsker vi ikke, at hverken Indien eller Pakistan sprænger dem selv eller os tilbage til 80’erne eller før. /Andreas Terp Kønig